Vikinger og musik

Av Mogens Friis

Vi ved kun lidt om vikingernes musik

Når man går de 900 til 1200 år tilbage i tiden hvor vikingerne levede, er det meget lidt vi ved om musikken. Der er af gode grunde ikke overleveret plade-, bånd- eller CD optagelser, så vi kan høre hvad eller hvordan de spillede eller sang. Musikken har kun kunnet overleve i generationernes hukommelse, det man kalder overlevering fra mund til mund, man har ikke heroppe i Norden haft kendskab til nedskrivningssystemer (noder).

Det som overleveres mundtligt er behæftet med fejl

Den mundtlige overlevering er usikker. En gammel spansk teolog, biskop Isidorus af Sevilla skrev i begyndelsen af 600-tallet på latin, det sprog de lærde benyttede:

Nisi enim ab homine memoria teneantur soni, prereunt, quia scribi non possunt

for hvis tonerne ikke kan fastholdes af mennesket i hukommelsen går de til grunde, fordi de ikke kan nedskrives

Sådan en harddisk, som den menneskelige hjerne er, kan dog alligevel huske mange melodier. Børnene hørte melodierne, lærte dem og bragte dem videre til deres egne børn. Man kan godt forestille sig at melodierne på den måde er bragt videre til 13, 14 eller 1500-tallet, hvor de er skrevet ned i et nyt opfundet nodesystem, som vi kan læse i dag, med de fejl og ændringer der er kommet til i tidens løb, og som er svære at sortere fra.

Andre kilder til vikingernes musik

Men vi har også andre kilder til vikingernes musik. Der er oplysninger fra sagaerne, krønnikerne, fra udenlandske rejsendes beretninger og fra arkæologiske fund.

Instrumenterne

Det vi ved mest om er de instrumenter de har haft. Fra fundene kendes panfløjte, kohorn med 4 fingerhuller og knoglefløjter lavet af bl.a. skinneben fra får. Man har fundet hornpiber, det er nærmest en sækkepibe uden sæk. Der kendes strengeinstrumenter som lyren, et knipseinstrument ligesom guitaren og man har fundet rester af en violinagtig type der hedder en rebec. Så var der selvfølgelig harpen og det instrument, der er blevet mest brugt, stemmen og den har vi af gode grunde ikke fundet rester af. Til sidst skal nævnes luren, og det er altså ikke den flotte broncelur som vises på danske smørpakker. De er fra bronzealderen og ligger dobbelt så langt væk i tid fra vikingetiden som den elektriske guitar. Vikingernes lur var et lige stykke træ, der var flækket, udhulet, sat sammen igen og omvundet med birkebark. Instrumenterne kan man høre på en CD "Drømte mig en drøm", udgivet af det danske arkæologiske tidsskrift Skalk. Afbildninger af instrumenter kender vi fra helleristninger, billedsten, runesten og manuskripter.

Hvordan har musikken lydt?

Hvordan har musikken lydt og hvad har man brugt den til? Her må man ty til samtidige skriverier. Hvad angår lydene er der mange der har udtalt sig, men ikke alle lige positive. Hør bare:

  1. Kejser Julian Apostata 350 e.Kr. beretter om nordboernes rå stemmer og sammenligner dem med krageskrig.
  2. En arabisk rejsende, Ibrahim Ibn Ahmed at-Tartuschi, som besøger Hedeby i 900-tallet beretter om vikingernes sang: ... Aldrig hørte jeg hæsligere sang end slesvigernes, det er en brummen som kommer fra deres struber i lighed med hundegøen, blot endnu mere dyrisk.
  3. Fra Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark:

    Julian Apostata, romersk kejser 350 e.Kr., der sammenligner nordboernes stemmer med "krageskrig" omtaler deres dødsklager som uharmoniske.Senere, o. 870, hører man, at alemandernes (det vil sige nordboernes) sang lød som en tungt lastet vogn, der ruller ned ad en bakke. Og det siges, at deres som torden rullende stemmer ikke var nogen blid modulation mægtig, fordi deres struber, der var medtaget af umådeholdent drikkeri, slet ikke havde smidighed til at gengive en sart melodi, sådan som den skulle udføres.

  4. Sangene der synges ved den lejlighed, er mange, men tillige så uhøviske, at deres indhold helst må forbigås skriver en.
  5. Af andre kilder fremgår at musikken er blevet brugt - selvfølgelig - i forbindelse med fester.(Her kunne bringes en ganske underholdende beretning, ganske vidst angivet til at have fundet sted omkring 1100. Saxo's fortæller i sin Danesaga om en musiker der spiller harpe så den danske konge Erik Ejegod går amok og dræber fire hirdmænd. Jeg har beretningen i en gammel oversættelse, som er lidt snørklet. Der er netop kommet en ny oversættelse af Saxo's Danesaga, og jeg mener den bør hentes der fra.)
  6. Fra Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark:

    Kong Gunnar i Ormegården

    De nordiske sagaer beretter om kong Gunnar, der bundet blev kastet i en ormegård. Længe beroligede han slangerne ved med fødderne at spille på en harpe, der var kastet ned til ham; men den største af slangerne bed til og dræbte den ulykkelige. En norsk træskærer har skildret sagnet på en av de bevarede dørstolper til den middelalderlige stavkirke i Hyldestad ved Sognefjord nord for Bergen. Harpen har umiskendelig lighed med nordboernes foretrukne rundlyre, rotta.

Musikerne

Musikerne har man haft to slags af. Der var dem man kaldte legere, det samme ord som at lege eller spille. Man spiller jo både ludo, fodbold bas og violin. Legerne var ikke regnet for noget, kun de allerbedste. Man kunne faktisk godt slå en leger ihjel uden at blive straffet for det. Så var der de fine skjaldene, der rejste rundt hos de fornemme og sang deres kvad.

Vikingemusik er eksperimentalmusik

Som tidligere nævnt ved vi ikke meget om spillemåden. Vikingerne rejste meget og har blandt andet hørt arabisk, spansk, russisk, engelsk musik. Musikken har måske været lige så international som nu. Hvad deres musikidealer har været ved vi intet om, og det er svært at skulle give et kvalificeret bud i dag, så at spille vikingemusik i dag kan betragtes som at arbejde med eksperimentalmusik.

- 14. august 2004 -