Kødsuppe (4 - 6 personer)

Målene er angivet i kopper. En kop = 11/2 dl eller ca. 90 g mel.

 

  • 8 - 12 kopper vand
  • 1/2 kg kød (svin, okse, får, kylling, dværghøne el. andet)
  • Salt
  • 3 - 5 kopper urter, f.eks. topskuddene af brændenælder, unge blade af mælkebøtter, skvalderkål, vild kørvel, løgkarse, vild merian, dild, vejbred, kvan, vilde løg, kommengrønt, timian eller hvad årstiden byder på. 

Husk: I må altid være helt sikre på, at planterne er spiselige!

 

  1. Læg kødet i gryden. Hæld vand over, så kødet er dækket, og sæt gryden hen til ilden. For at fordele varmen jævnt, skal gryden drejes med jævne mellemrum (ca. hvert 5. - 10. minut).
  2. Når vandet er kommet i kog, skal kødet koge ca. 1 time. Det kan være nødvendigt at tilsætte mere vand, så kødet hele tiden er dækket.
  3. Imens kødet koger, vaskes og hakkes urterne. De kommes i suppen, efterhånden som de er klar.
  4. Når kødet er mørt, tages det op og skæres i "skevenlige" stykker, og kommes tilbage i suppen.
  5. Suppen smages til med salt, og så er den klar til servering.

 

Den serveres evt. med fladbrød.
Ønskes en mere mættende suppe, tilsættes udblødte hvedekerner, groft mel  ... eller suppen jævnes med ærtemel (gule ærter malet på gruttesten).

 


 

Fiskesuppe (4 - 6 personer)

Målene er angivet i kopper. En kop = 11/2 dl eller ca. 90 g mel.

  • 1/2 kg ørred, laks, torsk eller anden fisk
  • 10 - 12 kopper vand
  • Salt
  • 1 kop piskefløde
  • 3 - 5 kopper urter, f.eks: topskuddene af brændenælder, unge blade af mælkebøtter, skvalderkål, løgkarse, vild kørvel, merian, timian, dild, kvan, persille, kommengrønt, vilde løg ... eller hvad årstiden byder på.

Husk: I må altid være helt sikre på, at planterne er spiselige!

      Fisken renses, skylles og skæres i mindre stykker.

  1. Fiskestykkerne koges møre i vandet. Det tager 20 - 30 minutter.
  2. Tag de kogte fiskestykker op på et fad og pil benene fra.
  3. Læg fiskestykkerne tilbage i suppen. Tilsæt piskefløde og hakkede urter.
  4. Suppen koger nu færdig i 20 - 30 minutter og smages til med salt - så er den klar til servering.

 

Fiskesuppen serveres evt. med fladbrød til.
En lille klat smør i suppen giver en god smag!

 

Gjengitt, med forfatterens tillatelse,  fra boken I LÆRE SOM VIKING skrevet av Trine Theut. Illustrert af forfatteren. Utgitt 1994 av Trine Theut og OP-Forlag, Aps, Danmark  ISBN 87-7794-248-5

- 14. august 2004 -