Hvad blev der fremstillet i Jorvik (York) i vikingetiden?

Håndværksgenstande fra vikingetiden fundet i York
Foto: Michael Garlick · CC BY-SA 2.0 · Wikimedia Commons (kilde)

Maskinoversat fra engelsk – ikke gennemgået af et menneske.

Jorvik (York) var ikke blot et centrum, hvor varer blev handlet, men også et sted, hvor ting blev fremstillet. Der var produktion såvel som handel. Der var de genstande, der blev lavet i hjemmet til brug i hjemmet – en slags enkeltstående “gør-det-selv”-genstande; og så var der de varer, der blev fremstillet i større mængder og beregnet til byttehandel eller salg på et bredere marked.

Metalarbejde

Bearbejdningen af jern og andre metaller var en vigtig industri i vikingetidens Jorvik (York), og de arkæologiske fund omfatter fremstillede genstande og en række metalbearbejdningsredskaber.

Keramik

Før vikingerne bosatte sig i Jorvik (York), ser keramik ud til at have været ret primitiv og håndlavet som enkeltstående, hjemmelavede genstande. Da vikingerne bosatte sig, dukkede mere standardiseret, drejet og ovnbrændt keramik op, som kunne masseproduceres til lokalt salg og til handel andre steder. Det skyldtes sandsynligvis mere påvirkninger fra det kontinentale Europa generelt og ikke fra skandinaverne i særdeleshed. Ingen rester af keramikovne fra vikingetiden er endnu fundet i Jorvik (York), men nogle må have eksisteret ganske tæt på.

Glasarbejde

Glaskar og vinduesglas var ikke særlig almindelige i England i vikingetiden, men der er beviser for glasfremstilling i lille målestok i Jorvik, sandsynligvis til små genstande som perler og fingerringe.

Smykker

Ud over glas blev en række andre materialer brugt til smykkefremstilling, herunder rav, jet, kobber og ædelmetaller. Smykkefremstilling i metal ser ud til at være blevet udført i Jorvik (i det mindste delvist) af de samme smede, som hovedsageligt arbejdede med jern, selv om der sandsynligvis også var specialiserede guldsmede, som smedene til tider kan have samarbejdet med.

Træarbejde

Vikingetidskam og rav-perler
Foto: Лапоть · CC0 · Wikimedia Commons (kilde)

Det var meget vigtigt i Jorvik (York). Drejede tallerkener, skåle og kopper af træ ser ud til at have været i bredere brug i Jorvik end dem af keramik. Faktisk har navnet på den gade, hvor Jorvik Viking Centre (eksternt link) ligger i dag, Coppergate, intet med kobber at gøre, men kommer af de to oldnordiske ord “koppari” (= kopmager) og “gata” (= gade). Beviser for tilstedeværelsen af vikingetidens trædrejere i dette område er blevet fundet af arkæologer i form af både færdige genstande og affaldsmaterialer. Det er sandsynligt, at trædrejerne ligesom smedene var talrige og betjente et stort marked. Andre træarbejdere ville omfatte dem, der lavede stavgenstande (tønder, kærner og spande), skibsbyggere og bygningstømrere.

Tekstiler

Udgravningerne i Jorvik har vist, at uld- og hørtekstiler blev fremstillet dér. Fundene omfatter uldkamme, spindler og hvirvler, vævevægte, vævekamme, nåle, sakse og linglattere. Tekstilproducenterne i Jorvik brugte en række naturlige farvestoffer til deres stoffer. Tekstilproduktion var en hjemmebaseret aktivitet, og meget af produktionen ville være til eget brug. Det er ikke klart, om der blev produceret et overskud til eksport til steder længere væk. Silkeafklip og et silketørklæde tyder på, at i det mindste nogle tekstilarbejdere håndterede importeret materiale.

Læder

Læderarbejde blev drevet i Jorvik som en industri. Skoformer og velbevarede sko er blevet udgravet sammen med en stor mængde læderafklip og nogle redskaber. Læder blev brugt til sko, bælter, remme, våbenskeder og seletøj. Råmaterialet ville være læder lavet ved garvning af dyrehuder, efter at dyrene var blevet slagtet til kød.

Ben og takker

Dyrs ben og takker var vikingetidens “plastik”. De er lette at skære, forme og bore i og blev brugt til en række genstande som spindelhvirvler, skeer og si, skøjter, fløjter og fløjter, kamme, spillebrikker, nåle og stifter. Ben og takker blev også brugt til at dekorere ting som trækister og -kasser. Der var med sikkerhed stor efterspørgsel efter kamme, og måske er der noget om historien, at angelsaksiske kvinder foretrak at tage vikingemænd, da de badede regelmæssigt og kæmmede deres hår! Så igen kan overfloden af kamme blot vise, at de var en uundværlig genstand til at slippe af med hovedlus…!

Sidst opdateret: 18. oktober 2026

This post is also available in: Engelsk Norwegian Bokmål