At slå mønt

Præging af hamrede mønter
Foto: Cambridgeshire County Council, Helen Fowler, 2013-05-15 11:44:58 · CC BY-SA 2.0 · Wikimedia Commons (kilde)

Maskinoversat fra norsk – ikke gennemgået af et menneske.

Angelsakserne havde udviklet egne mønter og brugen af dem, før vikingerne kom til landet. Det er meget lettere at gå rundt med mønter end at bære byttevarer med sig. Nogle betydelige borgere i de større byer fik tilladelse af kongen til at lave mønter. Vikingerne var handelsmænd og fik hurtigt øje på fordelene ved at bruge mønter i handelen. På mønterne stod også kongens eller høvdingens navn. Det var en fin måde for vikingehøvdinge, der havde taget magten i en by eller et område, at sige: “Det er mig, og her er det mig, der bestemmer!”.

Blandt arkæologiske fund i Jorvik (York) findes der mønter og jernforme til at bruge til at slå mønter.

Det, man først troede var “prøvemønter” til at teste formene, mener man nu er en slags “kvittering” eller “gennemslag” til kunden. Nogle af disse fund er gjort på steder, hvor smede har arbejdet. Vi ved ikke med sikkerhed, om det var smedene selv, der slog mønterne, eller om de blot lavede formene og kun testede dem med blystykker i smedjen.

Jorvik var et vigtigt sted i forbindelse med møntslagning. Det ser ud til at være det eneste sted nord for floden Humber, hvor man i førnormannisk tid slog mønt. Der var flere på samme tid, der fik lov at lave mønter i Jorvik, og de fleste ser ud til at have været skandinaver (de havde i hvert fald skandinaviske navne), men det er interessant at lægge mærke til, at i perioden fra ca. 950 til 980 havde mange af dem navne, der tyder på, at de kom fra kontinentet.

Sidst opdateret: 19. oktober 2026

This post is also available in: Engelsk Norwegian Bokmål