De norske Torulfs og Egils rejse til Estland i 925

Kystlinje ved Østersøen
Foto: Arnold Paul · CC BY-SA 2.5 · Wikimedia Commons (kilde)
Gamle bydel i Tallinn i Estland
Foto: Hendrik Mändla · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons (kilde)

Maskinoversat fra engelsk – ikke gennemgået af et menneske.

Af Eddi Tomband

Deres rejse fandt sted i kong Erik Blodøkses tid til Kuraland på Letlands nordøstkyst. Den giver et godt billede af det lokale liv og forhold. Men lad sagaen fortælle historien:

“En anden gang sejlede Torulf og Egil sammen i et stort skib til Østersøen, udkæmpede mange slag og bortførte meget bytte. De sejlede også til Kuraland. Her holdt de våbenhvile i to uger og handlede med dem i den tid. Efter våbenhvilen kæmpede og plyndrede de igen. Engang kom de til en stor flod. Dér gik de i land og delte sig i grupper på 12 mand. Ikke langt bag en skov lå en landsby. De røvede den og dræbte så mange, at ingen kunne håbe på at kæmpe imod dem. Om natten standsede Torulf sin gruppe i skoven, men Egil med sine mænd dukkede ikke op. Det var mørkt, og de kunne ikke finde hinanden. Men Egil var gået med sine 12 mand gennem hele skoven og havde fundet en anden landsby.

I nærheden lå en gård med mange bygninger. Nordmændene stormede straks ind. Ingen var at se. De tog alle slags bytte med sig, og ingen udfordrede dem. På vejen tilbage, mellem huset og skoven, angreb mange mænd dem. Der var et højt trægærde langs skoven, og Egil befalede sine mænd at bevæge sig langs det alle sammen og bruge det som skjold. Kurerne kastede pile og spyd, men kom ikke tæt nok på til at kæmpe mand mod mand. Men Egils mænd lagde ikke mærke til et tværgærde. Det stoppede dem. Dér angreb kurerne fra begge sider, og alle nordmændene blev såret og taget til fange. De blev ført tilbage til gården. Bonden var stærk og rig. Han ville dræbe dem med det samme, men hans søn sagde, at det ville være bedre at vente til morgen. De blev bundet og sat i fængsel. Egil blev bundet på hænder og fødder og låst inde i et bjælkehus.

Kurerne gik ind i spisesalen, hvor de spiste og drak og holdt et muntert gilde. Egil slap fri af rebene, befriede de andre og begyndte at lede efter en vej ud. På den ene side var der en bræddevæg, som de brød igennem og kom ind i et andet rum med bjælkevægge. Fra den anden side hørte de menneskestemmer. En falddør førte ned til en dyb kælder. Dér kunne de se tre mænd. Det var tre danskere – Aki med sine to sønner, som kurerne havde taget til fange sommeren før. Aki sagde, at han i vinters havde arbejdet på gården og var blevet behandlet godt. Men hans sønner ville ikke være trælle og planlagde at flygte. Planen blev opdaget, og de blev sat i kælderen. Aki bad nordmændene om at bryde gennem en anden væg til kornladen, hvor døren var åben. På Akis råd gik de videre til loftsrummet, hvor bonden plejede at sove. Fra stigen, der førte op til loftet, så de lys i rummet og nogle tjenere, der redte senge. Nogle af nordmændene stormede ind, greb nogle våben, hvoraf der var mange, og dræbte dem alle. Hver mand væbnede sig godt, og i en kælder fandt de mere sølv og andre skatte. Alle tog, hvad de kunne; Egil tog endda en pengekiste med sig. De standsede i den nærliggende skov. Egil satte ild til taget på spisesalen, og nordmændene skyndte sig til skibene, hvor Egil krævede pengekisten fuld af sølv for sig selv”.

Men ikke alle rejser fik en lykkelig afslutning. Den værste skæbne ramte sønnerne af den norske kong Harald Hårfager. En af hans tvillingesønner, Halvdan den Hvide, blev dræbt i kamp mod estlænderne.

Sidst opdateret: 18. oktober 2026

This post is also available in: Engelsk Norwegian Bokmål