England

Kort over Danelagen i England
Foto: matthew Hunt · CC BY 2.0 · Wikimedia Commons (kilde)

Maskinoversat fra engelsk – ikke gennemgået af et menneske.

En af de bedst bevarede hemmeligheder i engelsk historie?

Sådan begyndte det hele …

Vikingetogterne mod England begyndte i slutningen af 700-tallet. Angrebet på Lindisfarne kloster i 793 var en særlig dramatisk og betydningsfuld begivenhed, der varslede begyndelsen på hyppige togter mod kystsamfund, hvor kirker og klostre især blev udvalgt på grund af deres rigdom.

Sporadiske plyndringer udviklede sig gradvist til angreb i større målestok, efterhånden som krigerskarer slog sig sammen, og disse fik et mere politisk mål. Overvintring i befæstede lejre, kontrol med store landområder og afpresning af “beskyttelsespenge” (det såkaldte danegæld) blev karakteristisk for vikingernes aktivitet i England.

Til at begynde med var den engelske modstand ukoordineret og ofte virkningsløs. “England” var en region med flere uafhængige kongeriger – ofte i krig med hinanden – og manglen på en forenet politisk og militær struktur betød, at vikingernes krigerskarer kunne strejfe rundt på landet med en vis straffrihed. Til sidst kunne kong Alfred af Wessex tage kampen op med vikingernes “store hær” ved Edington i 878, hvor hans sejr satte ham i stand til at fastsætte fredsvilkår, selv om det ikke satte en endelig stopper for vikingernes aktivitet, der fortsatte med mellemrum i adskillige generationer. Alfred måtte afstå de nordlige og østlige grevskaber til vikingerne, hvor deres opløste hære slog sig ned, grundlagde nye bebyggelser og blandede sig med de lokale befolkninger. Lincoln, Nottingham, Derby, Stamford og Leicester blev vigtige vikingebyer i Danelagen (eller “Skandinavisk England“), mens York blev hovedstad i Vikingekongeriget York , der mere eller mindre strakte sig over det, vi kalder Yorkshire.

Disse områder blev gradvist generobret og bragt tilbage under engelsk kontrol af Alfreds efterfølgere, men ikke før den skandinaviske indflydelse lokalt var blevet præget i et omfang, der stadig kan spores i dag.

Efter slaget ved Clontarf (1014) migrerede mange af de hiberno-nordiske vikinger til England og bosatte sig i nordvest, fra Wirral til Lake District. I Nordengland repræsenterer Pennines vandskel, som en grov generalisering, grænsefladen mellem de “norske” og “danske” vikingeområder. Det sidste store vikingeslag fandt sted ved Stamford Bridge nær York i 1066, men truslen om yderligere skandinaviske invasioner med ambitioner om at erobre og herske aftog ikke før længe efter den normanniske erobring i 1066, og under Knud (ca. 994–1035) havde riget faktisk en dansk monark og var en del af et angelsk-skandinavisk imperium.

I dette afsnit

Sidst opdateret: 18. oktober 2026

This post is also available in: Engelsk Norwegian Bokmål