Religion

Maskinoversat fra engelsk – ikke gennemgået af et menneske.

RELIGIØS OG KULTUREL KONFLIKT

Når vi stiller spørgsmålet “Hvorfor lærte de skandinaviske bosættere ikke af inuitterne, hvordan de kunne overleve, da klimaet blev mere arktisk?” må vi se på en meget vigtig forskel mellem de to folk. Skandinaverne på Grønland havde været kristne siden år 1000. Men inuitterne var hedninge, der tilbad flere guder. Hvert samfund havde sine egne forestillinger om ting som deres guder, livet efter døden, hvordan verden blev skabt og så videre.

En biskopstav, udskåret i hvalrostand, fundet i en grønlandsk grav.

De skandinaviske grønlændere var dybt religiøse, og meget af deres liv drejede sig om kirken. Blandt bosættelserne var der flere kirker, et kloster, et nonnekloster og endda en domkirke. I begyndelsen af 1100-tallet sendte bosætterne bud efter en biskop, og en norsk biskop ankom i år 1126. Gennem årene blev Grønlands biskopper meget magtfulde skikkelser, der opkrævede skatter og tiende hos befolkningen og fungerede som reelle guvernører for samfundet. Deres ord var lov for de religiøse skandinaver. I dette kristne miljø blev inuitterne regnet for ‘gudløse hedninge’ og blev kaldt skrælinger (stakler).

Uden tvivl betragtede bosætterne sig også som kulturelt og teknisk overlegne i forhold til inuitterne. Deres levemåder var helt forskellige, og enhver kontakt med inuitterne ville blive set som en risiko for åndelig og kulturel forurening. Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan forholdet var mellem de to folk, men nogle iagttagere mener, at Vestbygden blev forladt i midten af 1300-tallet i lyset af fjendtlighed fra inuitterne, som bevægede sig længere og længere sydpå efter vildtets træk, efterhånden som klimaet blev værre. Det kunne have været, at inuitternes nomadiske jægerliv stødte sammen med landmændenes behov, når vildtet bevægede sig over græsgange. Der er flere historier om krig mellem bosætterne og inuitterne.

I en sådan atmosfære ville det være forståeligt, at bosætterne ikke kunne få sig selv til at søge hjælp og råd hos deres inuitnaboer.

[Det store vikingemysterium – forside] [Skemaet over nedtællingen til katastrofen]

[Kort over Grønland] [Inuitterne]

[Sedna, inuitternes havgudinde] [Erik den Rødes gård, Brattahlið]

[Flere tanker og løse ender] [Yderligere læsning for ældre elever]

Sidst opdateret: 19. oktober 2026

This post is also available in: Engelsk Norwegian Bokmål