
Maskinoversat fra engelsk – ikke gennemgået af et menneske.
Selv om vi ved meget lidt om, hvordan vikingemusik lød, kan vi måske gøre et kvalificeret gæt på, hvilke typer melodier de havde, og i hvilke situationer de blev brugt.
Musik til hverdagen …
Musik under arbejdet
Når vikingerne sad to og to ved årerne og roede op ad en flod for at nå en handelsby, tror du så, de sad der uden at give en lyd fra sig? Eller da de trak deres skibe over tørt land ved Hedeby? Denne slags arbejde bliver ofte lettet af en sang. Ofte er en rytme nyttig til at holde alles indsats koordineret, f.eks. når man skubber og trækker. Tærskning og kornmaling er andre eksempler på arbejde, der bliver lettere med en arbejdssang. Tiden gik også hurtigere, når man sang en sang under monotont arbejde. De arbejdssange, vi kender fra nyere tid og fra andre kulturer, har ofte en forsanger, måske den med den stærkeste stemme, der synger verset, og så gentages verset af alle, der synger det. Det er en tradition, der stadig føres videre i dag i mange landes væbnede styrker. En anden metode er, at forsangeren synger et vers, mens de andre falder ind i omkvædet, hvilket gøres i mange sømandssange og negro spirituals.
Lokk – sang af budskaber og signaler
Sang er blevet brugt som en måde at få den menneskelige stemme til at høres over lange afstande. Dyr bliver kaldt hjem, og mennesker kan kommunikere med hinanden, selv om de er langt fra hinanden. Dette “lokk”-kald varierer fra person til person og fra sted til sted, men ser ud til at have visse fælles træk. For eksempel begynder det med en lang tone, der derefter falder til en lavere tone. Det efterfølges af nogle korte råb (som igen kan efterfølges af dyrenes navne, hvis det er dem, der kaldes); derefter er der et kald i en anden tone. “Lokket” fremføres med en høj stemme, da den bærer bedre over lange afstande. Mange varianter har pludselige skift fra høje til lave toner. Denne form for sang findes i store dele af verden og menes at være en af de tidligste former for musik. [Kurt Sachs omtaler i “The Wellsprings of Music” dette mønster som “tumbling strains” og nævner eksempler fra de australske aboriginere, Japan, Polynesien og Finland!]
Vuggeviser

En anden form for musik, som vi tror er meget gammel, er vuggevisen. Selv om vi ikke ved, hvordan en “viking”-vuggevise lød, var den sandsynligvis ikke meget anderledes end dem, vi kender fra nutidens folkemusik. Det skyldes, at en vuggevise skal berolige barnet og hjælpe det med at falde i søvn. Måden at gøre det på er gået i arv fra generation til generation, fordi babyer altid er babyer. Vuggevisen er ofte monoton, synges med lav stemme, og melodien varierer ofte kun 2-3 toner op og ned. Mange af de tekster, vi kender, som f.eks. i nutidens norske folkemusik, handler om familie, kæledyr og andre velkendte ting, som sangeren ved vil få et barn til at føle sig trygt og sikkert.
Børnesange
Børn over hele verden oplever sange og musik som en del af deres hverdag. De hører vuggeviser som spædbørn, og efterhånden som de bliver ældre, bliver de ofte mere og mere involveret i selv at lave musik. De former for musik, der traditionelt forbindes med børns verden, omfatter børnerim og remser og sange, der ledsager de lege, de leger (som “One, two buckle my shoe” fra Storbritannien) ..
… og ved festlige lejligheder
Vikingerne havde mange helligdage i løbet af året, herunder ritualer, hvor sang og musik spillede en vigtig rolle. Vi ved for eksempel, at såning om foråret blev ledsaget af ofringer til guderne for at øge chancerne for en god høst, og sang var en del af disse ceremonier. Da vikingerne blev kristne, har teksterne måske ændret sig, men sange fortsatte med at spille en rolle i forårsritualerne.
I løbet af deres liv gennemgår mennesker flere faser, som i mange samfund markeres på en eller anden måde – fødsel, dåb, konfirmation, at nå voksenstatus, bryllup og så videre. De ritualer, der ledsager disse “overgange” fra fase til fase, omfatter ofte sange eller anden musik, og de spiller en vigtig rolle i ceremonierne.
Ved sådanne begivenheder blev sangen og musikken ofte leveret af de forsamlede folk selv. Vi ved ikke meget om, hvordan almindelige mennesker festede, fordi vores kilder for det meste er sagaerne, som beskæftigede sig med konger og andre vigtige personer. Sagaerne fortæller om omrejsende gøglere, der optrådte ved hoffet, og disse leverede musikken til at ledsage deres optrædener. “Skjaldene”, der hovedsageligt beskæftigede sig med at komponere digte og sange til kongernes og adelens pris, havde ringe agtelse for disse andre kunstnere. “Skjaldene” havde selv højere tanker om sig selv, men det er ikke sikkert, at almindelige mennesker delte dette syn.
Sidst opdateret: 18. oktober 2026
This post is also available in:


