av Trine Theut
Vikingefamiliens hverdag – hver dag år efter år – går med at sørge for livets opretholdelse: at skaffe alle tag over hovedet, at få varme og at lave mad. Nogle årstider går det let med at skaffe føden; men det tager lang tid at tilberede den, og man må også vare fremsynet og samle ind, tørre og gemme hen til den lange vinter.
Baggrundsoplysninger og tekniske detaljer
Vi ved ikke nøjagtig, hvilke madretter der blev tilberedt i vikingetiden; men vi ved en hel del om de råvarer, man benyttede, og hvilke hjælpemidler der blev brugt ved tilberedning af maden. En mængde redskaber, kogekar, knive osv. er bevaret fra dengang; og ved en nærmere analyse af lerkar, potteskår, asken fra arnen og jordlaget i hustomterne er det også muligt at finde rester af den mad og det forråd, man havde. Desuden er enkelte menneskefund i tørvemoserne så velbevarede, at man har kunnet undersøge mave- og tarmindhold, og på den måde finde ud af, hvad personens sidste måltid bestod af.
Man ved også nogenlunde, hvilke vilde dyr og planter der fandtes i Danmark i vikingetiden, og vi kan godt regne med, at de fleste af disse indgik i kostplanen i det omfang, man kunne få fat i dem.
Råvarer
Den vigtigste dyrkede af grøde var korn. Man høstede både byg, havre, rug, hvede og boghvede; men vikingetidens korn så ikke helt ud som i dag: der var mere strå og mindre kærne dengang.
Også dengang voksede korn godt her i landet, og da det er et fødeemne, som er velegnet til at gemme som vinterforråd, kan man roligt gætte på, at vikingerne brugte korn/mel i de fleste måltider – enten som brød og grød eller som fyld i suppe og kødretter.
Køkkenhaver fandtes også. Her kunne bl.a. dyrkes ærter, hestebønner, løg, kvan, melde, humle, pastinak og gulerod.
Æg, mælk, kød og fedtstof til den daglige madlavning fik man fra husdyrene, der var de samme som dem, vi kender i dag – blot var dyrene noget mindre dengang. Kød fra husdyrene var ikke hverdagsmad, så fisk og vildt har, sammen med indsamlede fugleæg, været en kærkommen afveksling fra de daglige grødretter.
I vikingetiden var en stor del af landet dækket af egeskove eller egekrat, efterhånden med flere og flere bøgetræer iblandt. Så det har været oplagt at samle agern og bog til madlavningen. Men også frø, nødder og bær fra andre træer og buske blev samlet til husholdningen. Efter en lang vinter med tørret og hengemt føde har man nok længtes efter frisk grønt, så mon ikke også nyudsprungne blade har været på menuen?
På marker og enge kan der det meste af året samles rødder, friske skud og plantespirer. Er man kendt med de forskellige planters egenskaber, er her mulighed for et vitaminrigt tilskud til kosten; men i hvor stort et omfang, vikingerne benyttede denne mulighed, ved vi ikke.
Redskaber/ husgeråd
Ildstedet, arnen, var, samme med store kogekar af jern eller ler, det vigtigste redskab i vikingefamiliens husholdning. Her har man kogt en ret af de råvarer, som familien havde til rådighed dén dag, sandsynligvis den samme ret som i går … og i forgårs… og dagen før… Nogle steder havde man desuden en askegrube ved siden af ildstedet, så man kunne stege over gløder, der blev skrabet ned fra arneilden. Stegespid af jern har været i anvendelse; men meget tyder på, at dagligmaden fortrinsvis er blevet kogt. Vand eller suppe kunne koges ved hjælp af håndstore bålophedede sten – kogesten – der blev lagt ned i væsken og afgav deres varme, hvorefter de blev taget op og varmet i bålet igen. Efter nogle ganges brug vil kogestenene skørne og gå i stykker, og de må så kasseres. Sådanne ildskørnede sten er der fundet mange af på vikingebopladserne, både ved ildstederne og i større udendørs stegegruber.
OBS! Kogestenene må ikke være af flint – de eksploderer i ilden!
Lerkar er blevet brugt i mange forskellige størrelser og former til både opbevaring og tilberedning af maden.
Desuden havde man skeer og øser i træ eller ben, samt knive af jern. Gafler kendes kun i form af store stegegafler, der f. eks. kunne bruges til at fiske kødstykker op af gryden med.
Store potteskår er blevet anvendt til at flytte gløder og opvarmede sten med eller til at bage fladbrød på.
Et kæmpestort og tungt arbejde har det været at male korn på drejekværnen, som i løbet af jernalderen afløste fortidens skubbekværn. Der skulle både tålmodighed og kræfter til, før kornet var blevet til mel.
Brug af kogekar over åben ild
Når bålet er tændt, sættes karret hen til ilden med hanken bort fra varmen. Lertøj leder varmen dårligt, og det er nødvendigt ofte at dreje karret og røre i indholdet for at fordele varmen jævnt. Vær opmærksom på, at opvarmningen ikke sker fra bunden af “gryden”, som vi er vant til, men fra siden, så det er på kogekarrets sider, maden risikerer at brænde på!
Lad bare træskeen stå i krukken (væk fra bålet) mens maden simrer, men husk: slå den aldrig af mod kanten af kogekarret, det kan det ikke holde til. Kogekarret skal være mindst halvfyldt, ellers vil det revne p.g.a. varmeforskel i karrets top og bund.
Skal der salt i maden, kommes dette i umiddelbart før servering. Får saltet lov at koge med, vil det udkrystallisere sig i lerkarret og gøre det porøst og skrøbeligt.
Bålophedede kogesten (til varmt vand, te eller suppe) lægges meget forsigtigt ned i væsken med våde træskeer eller et stort potteskår.
Man kan ikke se, at stenene er varme, så hav altid en skål koldt vand i nærheden til at køle eventuelle forbrændinger.
Lav din egen vikingemad!
Grød
Grundopskriften er pr. person 1 kop kærner og 2 kopper væske (vand og/eller mælk). Dog må man regne med at skulle tilsætte mere væske p.g.a. den store fordampning, når grøden koger over bål og uden låg. Alle valsede og knækkede kærner kan bruges, de groveste bør stå i blød natten over – ellers skal de koge umanerligt længe.
Kød- og fiskesuppe
Det er naturligvis ikke meningen, at alle de nævnte planter skal indgå i samme suppe. Hent inspiration i de mange bøger, der findes om spiselige vilde planter, og benyt, hvad der gror i nærheden. Vær altid helt sikker på, at I kender planterne, og tag kun spiselige planter med i kurven.
Fladbrød/skårbrød
Har man slagtet høne, kan man fint bruge blommer fra hønen i dejen. Brødene hedder skårbrød, fordi de bages på et potteskår; men har man en stor husholdning, kan de også bages på en jernrist, der er anbragt 10 – 15 cm over gløderne.
Varme, styrkende drikke
En liflig æbledrik
- Vand
- Æblestykker
- Æbleblade
- Honning
- En krukke fyldes med vand, små æblestykker (med skræl), samt æbleblade.
- Drikken står og simrer ved ilden; når den er på kogepunktet sødes med honning.
- Serveres meget varm.
Æblerne kan fint erstattes med pærer. Også bær smager herligt i denne drik – prøv bare at blande frugterne efter smag og behag.
Urtedrik
Der kan laves urtedrik på mange forskellige planter. Drikken fremstilles ved, at man kommer blade eller blomster i kogende vand, og lader det koge et par minutter.
Gode drikke fås på unge blade fra:
- Brændenælder
- Mynte
- Hvidtjørn
- Hindbær
- Jordbær
Og på blomster fra:
- Hyld
- Lind
- Røllike
- Kamille
Husk: Vær sikker på, at de planter, I bruger, er spiselige!
Gjengitt, med forfatterens tillatelse, fra boken I LÆRE SOM VIKING skrevet av Trine Theut. Illustrert af forfatteren. Utgitt 1994 av Trine Theut og OP-Forlag, Aps, Danmark ISBN 87-7794-248-5
This post is also available in: English Norwegian Bokmål