Det store vikingemysterium – Grønlands klima

Ruinerne af en nordbokirke på Grønland
Foto: Visit Greenland · CC BY 2.0 · Wikimedia Commons (kilde)
Nordboruiner på Grønland
Foto: PederM at Danish Wikipedia · CC BY-SA 2.5 · Wikimedia Commons (kilde)

Maskinoversat fra engelsk – ikke gennemgået af et menneske.

KLIMA &
VEJR
GRÆS &
AFGRØDER
HUSDYRBEFOLKNINGEN
(1000-tallet). Mildt og fugtigtGræsset gror godt om foråret og sommeren. Masser af hø til dyrenes vinterfoder. Nogle begrænsede afgrøder kan dyrkes til menneskene.Husdyrene trives og øges i antal. De kan overleve vinteren på hø.Menneskene trives, og befolkningen vokser. De kan overleve vintrene.
Mildt og fugtigtGræsset gror godt om foråret og sommeren. Men der er brug for mere græs til vinterhø, efterhånden som dyrenes antal stiger. Der er brug for flere afgrøder til en voksende befolkning.Husdyrene trives og øges i antal. De kan overleve vinteren på hø.Menneskene trives, og befolkningen fortsætter med at vokse. De kan overleve vinteren på de begrænsede afgrøder og overskydende dyr.
Køligere og tørrere. Kolde, tørre vinde blæser fra iskappen.Græsset gror ikke så godt i de køligere forårs- og sommermåneder. Overgræsning fra større flokke og besætninger fjerner plantedækket. Ikke græs nok til vinterhø. Afgrøder til mennesker er meget svære at dyrke under disse forhold.Husdyrene trives ikke, og deres antal øges ikke. År efter år må flere slagtes til vinterføde.Menneskene trives ikke så godt. Der er flere sundhedsproblemer, fordi kosten er dårligere i mængde og kvalitet.
Meget køligere. Der er en stigning i de kolde, tørre vinde, der blæser fra iskappen.Uden plantedække blæses den udtørrede muldjord væk af vindene. Der er mindre græsning og utilstrækkeligt græs til hø. Afgrøder kan ikke dyrkes med nogen egentlig succes.Dyrene begynder at blive syge; deres antal reduceres af sygdom og mangel på god græsning. Flere og flere må slagtes til vinterføde.Menneskene mangler god vinterernæring, hvilket fører til dårligt helbred og mere sygdom. Unge kvinder i den fødedygtige alder og spædbørn er særligt udsatte, så fødselstallene falder.
(1300-tallet) Bliver meget koldt med stærke, tørre vinde.Græsset gror næsten ikke, så der er intet hø til vinterfoder. Det bliver umuligt at dyrke afgrøder.Dyrene kan ikke overleve vinteren, og de fleste må slagtes til vinterføde. Der er ikke tilstrækkeligt sundt dyrehold til at avle på om foråret.Fejlernæring og hungersnød reducerer en befolkning, som allerede er svækket af sygdom.

……… HVAD KUNNE DE OVERLEVENDE SKANDINAVISKE BOSÆTTERE GØRE?

KUNNE DE HAVE ÆNDRET DERES LEVEMÅDE ELLER HAVE VENDT SIG TIL ANDRE FOR AT FÅ HJÆLP?

[Det store vikingemysterium – forside] [Inuitterne]

[Sedna, inuitternes havgudinde] [Kort over Grønland]

[Religiøs og kulturel konflikt] [Erik den Rødes gård, Brattahlið]

[Flere tanker og løse ender] [Yderligere læsning for ældre elever]

Sidst opdateret: 22. oktober 2026

This post is also available in: Engelsk Norwegian Bokmål