Mat

Baggrundsoplysninger og tekniske detaljer

Vi ved ikke nøjagtig, hvilke madretter der blev tilberedt i vikingetiden; men vi ved en hel del om de råvarer, man benyttede, og hvilke hjælpemidler der blev brugt ved tilberedning af maden. En mængde redskaber, kogekar, knive osv. er bevaret fra dengang; og ved en nærmere analyse af lerkar, potteskår, asken fra arnen og jordlaget i hustomterne er det også muligt at finde rester af den mad og det forråd, man havde. Desuden er enkelte menneskefund i tørvemoserne så velbevarede, at man har kunnet undersøge mave- og tarmindhold, og på den måde finde ud af, hvad personens sidste måltid bestod af.

Man ved også nogenlunde, hvilke vilde dyr og planter der fandtes i Danmark i vikingetiden, og vi kan godt regne med, at de fleste af disse indgik i kostplanen i det omfang, man kunne få fat i dem.

Råvarer

Den vigtigste dyrkede af grøde var korn. Man høstede både byg, havre, rug, hvede og boghvede; men vikingetidens korn så ikke helt ud som i dag: der var mere strå og mindre kærne dengang.

Også dengang voksede korn godt her i landet, og da det er et fødeemne, som er velegnet til at gemme som vinterforråd, kan man roligt gætte på, at vikingerne brugte korn/mel i de fleste måltider - enten som brød og grød eller som fyld i suppe og kødretter.

Køkkenhaver fandtes også. Her kunne bl.a. dyrkes ærter, hestebønner, løg, kvan, melde, humle, pastinak og gulerod.

Æg, mælk, kød og fedtstof til den daglige madlavning fik man fra husdyrene, der var de samme som dem, vi kender i dag - blot var dyrene noget mindre dengang. Kød fra husdyrene var ikke hverdagsmad, så fisk og vildt har, sammen med indsamlede fugleæg, været en kærkommen afveksling fra de daglige grødretter.

I vikingetiden var en stor del af landet dækket af egeskove eller egekrat, efterhånden med flere og flere bøgetræer iblandt. Så det har været oplagt at samle agern og bog til madlavningen. Men også frø, nødder og bær fra andre træer og buske blev samlet til husholdningen. Efter en lang vinter med tørret og hengemt føde har man nok længtes efter frisk grønt, så mon ikke også nyudsprungne blade har været på menuen?

På marker og enge kan der det meste af året samles rødder, friske skud og plantespirer. Er man kendt med de forskellige planters egenskaber, er her mulighed for et vitaminrigt tilskud til kosten; men i hvor stort et omfang, vikingerne benyttede denne mulighed, ved vi ikke.

Gjengitt, med forfatterens tillatelse,  fra boken I LÆRE SOM VIKING skrevet av Trine Theut. Illustrert af forfatteren. Utgitt 1994 av Trine Theut og OP-Forlag, Aps, Danmark  ISBN 87-7794-248-5