Vikingerne og Penge i England

Iblandt følgerne af vikingefærden imod England var en enorm vækst i produktionen af mønter. Mange af dem havnede i Scandinavien. Faktisk mange flere engelske mønter fra den tid blev fundet I Skandinavien end i England! Oven I købet, da skandinaviske herskere begyndte at mønte deres egne penge lavede de kopier af engelske mønstre. Nutildags er mønter kun småpenge men dengang var de meget værd.

Mønter blev brugt i Storbritannien da det var en del af Romerriget, og endnu tidligere, men efter romeres afgang tidlig i det 5te århundrede og angelsaksernes overfald fra den anden side af de sydelige del af vesterhavet, brugtes mønter ikke som penge i næsten to hundrede år. Derefter begyndte angelsakserne at lave mønter. De fleste lavedes af sølv og kaldtes 'sceatas'. Ordet 'sceat' betød skat. Oldengelsk stod i nøje forbindelse med de skandinaviske sprog - mere end moderne engelsk gør!

Hvor kommer pennies fra?

Lige før de første vikingefærd mod England begyndte angelsakserne at lave en ny type sølvmønt med et meget renere mønster som hed 'pennies' på engelsk. Nogle historikere tror at den engelske 'penny' (eller 'pennig' i oldengelsk) opkaldtes efter Penda, en mindre angelsaksisk konge. Andre tror at 'penny', lige som ordet 'penge' elleiske sprog, fik navnet fra de pander hvori det smeltede metal som lavedes til mønter blev hældt. 'Penge' stammer muligvis fra 'penninge' som betød en lille pande I olddansk. I tyske penge er der 100 Pfennige i en Deutschemark og ordet 'Pfennig' stammer muligvis fra 'Pfanne', tysk for 'pande'.

En anden teorie er at 'penny', 'Pfennig' og 'penge', det engelske ord 'pawn', det tyske ord 'Pfand' og de skandinaviske ord 'pant' har allesammen en fælles oprindelse. Hvilken er den rigtige forklaring? Måske vil vi aldrig være helt sikker på den.

Betale for krig eller betale for fred?

Krige koster mange penge. Alfred den Store, som forhindrede vikingerne i at erobre hele England, forøgede antallet af møntværksteder til otte mindst så han kunne få mønter nok til at betale sine soldater og til at bygge fæstninger og skibe. Kongerne efter Alfred behøvede flere og flere møntværksteder for at betale for landets forsvar. Athelstan havde 30 og for at holde styr på dem alle, vedtoges det i året 928 at der skulle være kun en pengesort i England og lige siden den tid har der været kun een. Det var flere århundreder før andre store europæiske lande som Frankrig, Tyskland og Italien havde deres egne valutaer.

I stedet for at kæmpe mod fjenderne ville nogle engelske konger hellere betale vikingerne for at lade dem være i fred. Disse betalinger hed danegæld. Vikingerne fik penge i andre lande også. I Ireland i det 9de århundrede pålagde de en skat og hvis nogen ikke ville eller ikke kunne betale, blev hans næse flænget! Dette er oprindelsen af det engelske udtryk 'to pay through the nose' (at betale gennem næsen) som betyde at betale i dyre domme.

Den engelske konge som betalte mest danegæld var Aethelred II. Navnet 'Aethelred' betod 'ædel råd' men han var meget hårdnakket og fik øgenavnet 'Unraed' som betod 'ingen råd'. Sprog forandrer sig langsomt gennem århundrederne og da ordet 'unraed' ikke mere blev brugt på engelsk blev Aethelreds øgenavn forandret til 'Unready', som har betydningen 'ikke rede' eller 'ikke parat' - til at lytte til råd!

Efter ordre fra Aethelred skulle alle danskere som boede i England slåes ihjel Sankt Brices dag, den 13. november 1002. Hans ordre blev ikke adlydt alle vegne og den gjorde at vikingerne besluttede at erobre England fuldstændigt. Aethelred håbede at de ville være tilfredse med penge men de blev ved at komme tilbage efter mere. I løbet af hans regering var 75 møntværksteder i aktiv tjeneste på samme tid og næsten 40 millioner pennies blev lavet i alt for at betale danegæld! Endelig bestemte Aethelred at kæmpe og han pålagde en ny skat for at betale for en større hær. Denne skat hed 'heregeld'. 'Here' betod hær i oldengelsk. Alligevel blev Aethelred helt overvundet og vikingernes leder, Knud den Store, blev kong af England, og senere Danmark og Norge også.

Knud betalte sin hær 20 millioner pennies før han sendte soldaterne hjem og derfor havde møntværkstederne meget travlt igen. De forsatte med at have travlt i fredstid også fordi England blev velstående under hans regering. Mange af Knuds mønter blev fundet i Skandinavien, i de fleste tilfælde i en blanding af forkellige slags mønter. Hvis disse mønter havde været danegæld ville de have været hovedsagelig af samme slags. Blandingen af mønter er et tegn på at der existerede en stor handel mellem England og Skandinavien i denne periode med fred.

Forfatterens søn skrev artiklen. Han er interesseret i oldtidens penge på grund af sin far, og i Skandinavien fordi hans mor er dansk.

Roy Davies Telephone 01392 263884
The University Library FAX 01392 263871
University of Exeter
Stocker Road
Exeter EX4 4PT
UK
Epost: Roy.Davies@exeter.ac.uk
Hjemmeside: http://www.ex.ac.uk/~RDavies