Avskrift av håndskrevet manuskript av Haakon Buvik. Lokalhistorisk Arkiv Fet.

Storflommen 1910

Akershus, torsdag 26^de mai 1910

Vannet stiger fremdeles, brukene stanser, stor skade på markene. 

Den vedvarende stærke varme har bevirket at vandføringen i de store elve stadig vokser, og vandstanden i de store basiner som Mjøsen og Øieren er i stærk stigning. For Øieren's vedkommende vil vandstanden i dag antaglig være omkring 18 fot, og dermed har flommen naaet en høide som man ikke har seet siden 1895. Vi tilsetter en vandstandstabel siden den 15^de mai. Observasjonene er gjort kl. 8 hver morgen og taler et tydelig sprog om de uhyre vandmasser som i løpet av de siste dage er opsamlet i Øierbasinet.

Vandstandstabel.

Man hadde ventet at flommen ved Kongsvinger hadde naaet sit maksimum i forrige uke; men dette er nok ikke tilfellet. Nat til mandag var den her steget 2 cm. Og søndag begynte den paa ny at stige ved Koppang. Mjøsen er i det siste døgn steget hele 18 cm. i døgnet, - dette var forholdet indtil søndag, og sandsynligvis vil Mjøsen endnu stige en tid. Den fornyede stigning av Glommen i Østerdalen og ved Kongsvinger vil antaglig øve sin virkning paa vandstanden i Øieren i flere dage efter kuliminasjonen ved det sist nævnte sted. Og da Mjøsen endnu ikke viser tegn endog til stilstand, kan man med sikkerhet gaa ut fra at vandstanden i Øieren vil stige endnu nogre dager. 

Forholdene i Lillestrøm i de strøk som støter ut mot Nitelven er fortvilede. Nitelven er nemlig dæmmed inde og vandet flyter langt op i gaterne. Nede paa Volla er et helt kvartal ganske omflydt, og vandet staar langt op i Voldgaten, hvor baatene ligger fortøiet ved havegjerdene. Beboerne har maattet flytte ut av flere huse og til andre huse, som endnu uden nogen sikkerhet for sine indvaanere, er der alene adkomst med baat. I flere haver staar vandet meterhøit saa man endog kan ro over havegjerdene. 

Det hele gis et sørgeligt indtryk, men beboerne i disse strøk tar alikevel situasjonen med ro. Eiendommelig er det at færdes i baat der nede om aftenen, at ro i haver og bakgaarder, hvor de oplyste vinduer alene viser at det raader liv innenfor. 

Nede på Næset viser ogsaa den store flom sig i gaterne. Ja endog saa høit op som til jernbaneundergangene kan flommen spores. 

Industrien stoppes 

For de industrielle bedrifter i Lillestrøm betyr flommen et betydelig avbræk. 

Lillestrøm bruk holdes endnu i gang, men cellulosefabrikken stoppet i gaar. Ved Skedsmo bruk var kassefabriken i gaar det eneste kom kunne holdes gaaende, men under fortsatt stigning vil kanskje denne også maatte indstille. Egeberg bruk kan vel endnu en stund kunne holdes i gang. Jernbanelinjen som fører ned til brukene, står under vand og ingen lossing kan finde sted. 

På brukene nedover langs Øieren er der almindelig stans. Egebergs bruk paa Gahn matte stoppe allerede lørdag ettermiddag ved 4 tiden, da vandet steg op i turbinerne. Varaaen bruk staar av samme aarsak. Tuen bruk staar ogsaa stille, likesaa Nerdrum bruk, hvor vandet staar op i maskingraven. Ved Falteby bruk maatte alt arbeide indstilles i gaar morges. Her er bygget en lang utstikker-kai, med en stor indenfor liggende varebod. Vandet staar her over 1 meter over kaien og høit over gulvet i vareboden. 

Paa gaarde, hvis marker ligger ned mot Øieren, staar disse paa lange strækninger dypt under vand. Tilsaade akrer ligger som sjøbund, og sæden er tapt. 

Småbrukene paa øierne staar med sine jorder aldeles under vand. Her foraarsakes der selvfølgelig skade, som andrar til store formuer. Under disse fortvilede folhold reiser der sig fra distrikterne omkring Øierne et sterkere og sterkere krav paa en utvidelse av Mørkfos, saa vandstanden i Øieren kan nogenlunde reguleres under altfor stor flom. 

De interesserte herreder har siden gjentagne ganger krevet at der maatte gjøres noget ved Mørkfos, for at man kunde undgaa den nesten aarvisse skade som flommen har foraarsaket, men hittil har intet resultat kunde spores. Og dog er der her tale om sikring av store verdier, som aarlig gaar tapt. 

Der er nu paa tale, at baade brukene, herredstyrene og de interesserte gaardbrukerne maa gaa sammen om et enstemmig krav paa en bedring av forholdene. Og vi tillater oss at henlede stats-myndighedenes opmærksomhet paa tilstanden. - Mørkfoss er jo statens eiendom, og den er Øierens sikkerhetsventil eller kan og bør bli det. 

Fetsund bro i fare?

Akershus, torsdag 26^de mai 1910 

Fra Fetsund indløp der tirsdag eftermiddag den alarmerende efterretning, at storlænsen var sprunget (dette gjelder selvfølgelig lensen ved Sørumsand) og de tusener av tylvter tømmer var tørnet op ved Fetsundbroen, som var alvorlig truet.

Det viser seg at disse alarmrygter ikke medfører riktighet. Det er ingen lense som er sprunget, men der er en del kar som tømmeret har gaat over og pælene i karet er gaat av. 

Det er ca. 20.000 tylvter som paa denne maate er kommet løs, og de har ganske riktig tørnet op ved Fetsundbroen, men nogen fare for denne er ikke for haanden, der har flere gange tidligere hvilet likesaa stor tømmermasse paa broen.

Flommen kuliminerer

Akershus, lørdag 28^de mai 1910  

Glommen falder raskt, Øieren er snart på retur. I gaar middag meldes der til os fra Fetsund lænser at Øieren stod saa godt som stille. Vandstanden var da 20,2 fot. 

I Lillestrøm er tilstanden yderligen forværret. I Voldgaten staar vandet næsten op til krydset ved Torvgaten. Hele Volla er saaledes praktisk talt sat under vand. Efter hvert som vandet stiger flytter folkene ut, førende med seg det mest mulige av sine rørlige eiendele og husdyrene. En del "husdyr" flytter ogsaa etter eget initiativ opholdsted. Og det er rottene. Man kan se dem i flokker paa 20-30 stykker svømme opover mot tørrere steder. 

Hele Næsgaten staar nu under vand, og Næsbyens gater er oversvømmet. 

I persontunnelen under jernbanestasjonen og ned mot dampskipsbrygga staar vandet adskillig høit, og bryggen staar helt under vand. Brukene staar stille og der raader almindelig arbeidsledighet. I enkelte familier har nøden banket paa døren samtidig med flommens ubarmhjertige stigning. 

Hjelp de skadelidte 

Her trænges nok redningsarbeide i mer end en henseende. Men som man vil se paa et andet sted i bladet er der gjort skridt til at komme de skadelidte til hjelp. Opropet lyder slik: Hjelp de skadelidte! 

En betydlig del av Lillestrøms arbeidsbefolkning har ved oversvømmelsen under vandflommen lidt stor skade paa hus og eiendom. Og da brukene helt eller delvis maatte stanse, blir der også nogen arbeidsledighet. 

Vistnok er der ikke liten villighet til at række hverandre en hjelpsom haand indbyrdes. Men evnen dertil er jo ikke alltid saa stor. De fleste av disse skadelidte er stræbsomme og bra folk, som fuldt ut fortjener at man kommer dem til hjælp. 

Gaver som maatte gives i dette øiemed, vil av undertegnede bli mottatt med taknemlighet og fordelt efter bedste skjøn. 

Listen til tegning av bidrag er utlagt i de hærværende blader og i Christiania - bladenes ekspeditioner. 

Lillestrøm i mai 1910 

S. L. Thormodsæter - prest, Olaf Christophersen - ordf., J. Røe - politimester, O. Chr. Ome - redaktør, O. Jensen - fhv. stasjonsmester, M. Ingebregtsen - redaktør. 

I samme avis meldes fra Fetsund at løsningen av tømmeret som hviler mot Fetsund broen (over 100 tusen tylvter) er indstillet, da man mener faren for yderligere stigning er over, og tømmerdirektiver vil i dag gjøre alt mulig for at faa ført væk det tømmer, der er drevet ind paa de oversvømmede eiendommer; lykkes det at faa det væk før vandet synker vil der ikke ventes nevneværdig skade. 

Enkelte Christiania avisers overdrivelse av situationen ved Fetsund var grund til at en masse mennesker kom her op for at se paa forholdene. De kommer baade pr. automobil og med jernbane for at se tømmermassen paa broen; disse intar i Christiania avisene høiste forskjellige dimensioner. 

Den største fare, som nu truer os er at jernbaneforbindelsen kan bli avbrudt fordi vandet, om stigningen fortsetter, snart vil gaa over jernbaneskinnene ved Tuen. Vandet er nu saa høit at bølgeslag vil kunde skylle væk grusen på banelegemet. Man holder derfor paa at dæmpe bølgeslagene ved at lægge tømmerstokker og (faskiner) langs linjen paa 2 sider. 

Stortinget vil se paa oversvømmelsen. En flerhet av stortingsmedlemmene vil søndag komme her op for at se paa flommen og deres herjinger. I første række vil veikomiteen ha interesse av at ta forholdne personlig i øiesyn, likesaa landbrukskomiteen. Statsraad Brænne, ekspeditionschif Carlsen, vasdragsdirektør Kristofersen og muligens ogsaa statsraad Holtsmark vil gjøre turen med. 

De reiser med ekstratog fra Christiania kl. 9.00 om morgenen med ankomst til Lillestrøm kl. 9.32. Fra Lillestrøm gaar toget kl. 9.52 videre til Fetsund, med ankomst dit kl. 10.47. Og dampskipet "Strømmen" fører saa selskapet ned til "Mørkfos". Om bord i "Strømmen" som avgaar herfra kl. 11.00 intages lunch underveis.

Flommen falder

Akershus, tirsdag 31^te mai. 

Fredag 27^de mai - 20,3 fot, maksimum i år. 

Vandstanden var i: 

Det var stort referat i dette blad om stortingsmennenes besøk søndag, samt det store indrykk av reisende fra Oslo og andre steder som ville se på forholdene. Det var 8-10 robåter i full sving hele dagen mellom Sparefor. og stasjon. I Lillestrøm var det i følge oppgave fra billettsalget ved Oslo ca. 15.000 tilskuere. 

Flommen i 1860 og 1789

Akershus, den 31^te mai 1910 

Vi har i denne vandmagtenes tid gjentagne gange nævnt flommen fra 1860. 

"Skillingsmagasinet" for 23^de juni 1860 indeholdt en længre artikel med billede fra det oversvømmede distrikt - der minder om de billeder vi har brakt fra de oversvømmede strækninger. Vinteren 1860 hadde vært meget snerik, og vaaren var lang og kold, saa aaserne omkring Christiania laa snedekte langt ut i mai. De første dage av juni satte det saa ind med varmt vær og sterke regnskyll med ledsagende flom, særlig paa Østlandet. 

I samtlige vasdrag stod vandet en 20 - 30 fot over vintervandstand, og oversvømmelsen satte store opdyrkede strakninger under vand, bortrer broer, bruk og tømmerhengsler. Paa Hamar roede man i baat op paa Torvet, og i Øieren stod vandet 28 fot over vintervandstand. 

Hele slettelandet der omkring var forvandlet til en nesten "uoverstigelig" sjø. Paa begge sider av jernbanelinjen saa man hustakene og tretoppene stikke op, mens jagter laskede med bord og planker seilede hvor plogen skulle gaa. Hovedstadens indbyggere reiste med ekstratog til Lillestrøm for at tage den storartede oversvømmelse i øiesyn. Saavidt vi kan se gikk det intet menneskeliv tapt under denne flom. 

Langt verre var den store flom i 1789, da det regnede hele sommeren udover, indtil det kuliminierte med et voldsomt skybrud 22^de og 23^de juli. Den ledsagede flom gjorde især skade i Gudbrandsdalen, hvor over 3000 huse blev skyllet væk, og 68 mennesker satte livet til. 

Alt lavtliggende land i dalen oversvømmedes, og i den stride strøm seilede bruks huse, broer, døde og levende kreatur i en kaotisk forvirring. Fjeld og jordskred tok og dræpte mange mennesker; paa dyrket mark efterlates sand og grus, som gjorde den ufruktbar for mange aar. Mjøsen var fyldt av vragrester og grums at "fisken blev styg og uspiselig", og endnu et aar efter havde den ikke faat sin klarhet igjen. 

Det siges i beretningen fra denne flom intet særlig om forholdene ved Øieren eller Lillestrøm, saa det ser ut som Gudbrandsdalen den gang var verst medfaren. 

Lillestrøm Helseraad 

Akershus, lørdag 4^de juni 1910 

Fra møtet torsdag. Forholdsregler paa grund av flommen. 

Helseraadets formand Dr. Brurstedt hadde vært inde i flere av de huser som hadde været utsatt for flommen. Det var forfardelig at se hvor ramponert alt var. Gulvene var fugtige og gulvfylden vaat, og slam og dynd laa der overalt. 

Der burde vedtages en beslutning om at der skulde paa det indstændigste fraraades de flomlidte at flytte ind i husene, forinden gulvene var opbrutt, bordene tørret og før fyld lagt ind. Dessuten måtte der saapevaskes overalt hvor vand hadde staaet og hvor der var efterlatt dynd. Det ville være heldigst om de indsamlede bidrag ogsaa kunde anvendes til at hjelpe folk til at faa husene istandsat. 

Paa foranledning av formanden oplyste redaktør Ome som medlem av indsamlingskomiteen, at komiteen allerede hadde været opmerksom paa dette forhold, og at der inden komiteen raadet enstemmighet om at de indkomne bidrag ogsaa maate anvendes til istandsettelse av husene. 

Efter en indgaaende drøftelse av de forholdsregler som burde treffes for at sette husene i saadan stand, at beboernes sundhet ikke skulde lide, vedtages efter forslag av Dr. Bjurstedt følgende beslutning:

I oversvømmede huse maa alt smuds, slam og andre uhumskheter som vandet har efterlatt, omhyggelig avvaskes med saape og lunkent vand. Gulve som vandet har saaet over maa brytes op. Gulvfyld og materialer maa tørres. 

Helseraadet henstiller til indsamlingskomiteen, at der først yder hjelp til de flomlidte, saa disse i aldfald kan faa et værelse i stand i den aller nærmeste fremtid. Helseraadet paatar seg tilsynet med at arbeidet utføres. 

Det indk. beløp til de skadelidte i Lillestrøm var ca. 7.000,- kr. i alt i kontanter. Ellers kom det inn mange andre gaver så som klær og mat. 

Hvem gjelder indsamlingen?

Akershus, torsdag 16^de juni 1910  

Da flere har uttalt forundring over at der intet er gjort for at iverksette en indsamling til hjelp til de mest trængende av de ved flommen skadelidte her i sognet, bør det oplyses at den i Lillestrøm foretagne indsamling skal komme alle de skadelidte til gode .

Har de som har foretaat indsamlingen i Lillestrøm, ment at de indkomne midler utelukkende skal komme indvaanere av Lillestrøm til gode, tør man be dette oplyst, da de for tilfelde øieblikkelig bør foretas noget for at komme de trængende her i sognet til hjælp? 

Fetsund den 14^de juni 1910
Interesert 

(Svar)
Det oprop som den lokale indsamlingskomite for Lillestrøm utsendte den 28^de mai begynder således: En betydelig del av Lillestrøm arbeiderbefolkning har ved oversvømmelsen under vaarflommen lidt stor skade paa hus og eiendom. 

Etter ordlyden at dømme, er det som det ogsaa videre fremgaar av opropet, "disse skadelidte", som denne indsamlingskomite har sat sig som maal at komme til hjælp.' 

Naar man derfor, som indsenderen oplyser, i Fet har gaat ut fra, at den i Lillestrøm foretagne indsamling skulde komme andre herreders skadelidte til gode, synes en saadan opfatning at maate være grundet paa en misforstaaelse. Vi har ikke hat anledning til at forelegge dette for indsamlingskomiteen, som formentlig i næste nummer vil gi nærmere beskjed.
Akershus Redaktion 

I Akershus for 9^de juli 1910 oplyses det at utdelingen til de skadelidte er paa det nærmeste ferdig. 

Det fins ikke noe svar paa her "Interesert" spørsmål i avisen 16^de juni om Fet sogn og erstatning. 

Under flommen 1910 var hele Øia oversvømmet 

Måtte alle som bodde i 1ste etg. flytte? Hvorledes ble det ordnet med husdyrene? Hvorledes var det på Lertangen og Evjen? Stranda og "Spisesalen"? Dahlegården måttte rømmes i 1ste etg. Karl Haugen Strand? Johan Garder: vann i kjelleren. Mottok husdyr fra Jan Taraldsen. 

Vannet nådde langt opp på veien ved haven til Lund. Fallerdalens skole og Åkrene skole var stengt. Vannet stod over alt lavlandet i Åkrene. Det skvulpet til og med over veien på det laveste sted. Veien til Falldalen stod under vann fra Sparef. til Ungdomslokalet og ved Småtta. 

Veien til Øia i 1910 - var den gamle - fra Lund - langsmed "haven" over evja - gjennom "porten", forbi "Spisesalen", langsmed "Glomma", forbi "Stranda", sør for "Lertangen", over "Merkjebrua" som var gjort i bøile for dampskipsfabrikken sin skyld - rett over Øia til Petter Berntsens hus, derfra langs den høyeste del av stedet helt ned til enden av bebyggelsen. 

Alle husene lå således i en rekke langs veien - derfra stod jo Øia under vann når vannet nådde opp til husene. 

Vandstanden i Øieren op i Stortinget 

Onsdag den 8^de juni 1960, kom senkningen av Øieren op i Stortinget.

Normal vandstand - ca. 8-9 fot
Flomvand - over 14 fot