Feedt Præstegjæld i Nedre Rommerige 1743

ved Prost Peder Blegraf:

Hvad Deres Høyædle Høyærværdighed har befalet Præsterne, nemblig: at give Deres Exellence Hr. Generalmajor og Stiftbefalings Manden Beskrivelse hver over sit Sogns Beskaffenhed efter de paa tilsendte Placat. indførte 43 Poster, skeer herved underdaningst af mig, forsaavidt Feedts Præstegjæld betræffende og jeg derover er viidende.

Feedt grændser i Nord, til Sørum, hvor Gaarden Eenerud er det yderste af Feedt; i Søder til Høland, hvor Gaarden Mitsohoug er det yderste, i Vester til Schedsmoe, hvor Gaarden Strøm er det yderste, og i Øster til Urschoug, hvor Gaarden Tofsrud er det yderste.

Feedts Strækning i Længden fra Sønden til Norden, nemlig fra Mitschoug til Eenrud er ohngefær 2½ Miile, og i Bredden fra Øster til Vester, nemlig fra Tofsrud til Strøm ohngefær 1¼ Miil.

Feedt bestaar af fast Land, som dog for det meste er bjerged og klippigt; har gandske lidet Skoug, som nesten alt er Gran; har ingen betydelige Moser eller Heeder; har ingen Sand-Flugt eller Flyve-Sand. Jorden, som mest overalt er Leerjord, er i Væde Aar nogenledes frugtbar, men i tørre Aar meget ufrugtbar. Der ligger vel icke nogen betydelig Jord udørket, dog kunde Jorden mangestæds forbedres, dersom Engene, som mangesteds ere forgroede med unyttig smaa Skoug, bleve opryddede, og dersom bakked og høytliggende Eng, som mangesteds er skarp og bær snart intet Græs, blev optaget til Ager, hvilket dog vel icke kand skee, medmindre mange, især store Gaarde faaer fleere Beboere; Nu mange og snart de fleeste har meere Jord end de vel kand pynte, vel bruge og benytte sig af til nogen god Fordeel. Der kunde og hist og her i Udmarken gjøres mere Eng til Gaardenes store Nytte og Fordeel, dersom Beboerne havde Kræfter tel at rydde, rodhugge og indhegne de Steder, hvor der staaer kuns unøttig Skoug, som betager Havn og Græsgang for Creaturene.

Havre er det meste, som voxer i dette Præstegjæld; Byg kand icke saaes uden i den Jord, som nylig er gjødslet; af Rug saaes kuns gandske lidet, saavelsom af Erter og Hvede. Her voxer icke mere Korn end til egen Fornødenhed, saaat endog i gode og frugtbare Aar intet derav kand sælges.

I Feedts Præstegjæld er ingen Slags Frugter af Træer.

Ingen i dette Præstegjæld gjør Salt.

Her er ingen Dyre-Hauger.

Stutterier kand her icke holdes, thi her avles knap saa meget Høe, som til fornødne Drift-Hester, og paa de fleste Steder er Mangel paa Havn og Græsgang om Sommeren, saa gandske faa Gaarder kand holde en Hoppe eller det høyeste 2 til Affødningen.

Her er ingen Bie-Hauger.

Om her skulde kunde findes Mineraila, og hvad Slags, viides icke.

Vildt falder her icke i nogen Mængde. Af Vildt er ellers her: Harer, Kramsfugle, Uhrfugle, Ender og undertiden nogle Tiuhrer. af Spurve er her mest overalt en stor Mængde. Der siges ellers, at der til forn har været meget mere Vildt her end nu paa nogle Aars Tid, og at skadelige Dyr, saasom Ulve, Bjørne og Ræver, hvoraf der ere flere nu end for nogle Aar siden have været, gjør saavel paa Vildt som Tamt større Skade nu end før. Af Krager er der en meget stor Mængde, som gjør stor Skade paa Kornet. Af Insecter ere Fluer, Bræmser og Sommerfugle her de mest bekjendte, hvoraf der næsten hvert Aar er en stor Mængde. Mand seer ellers de Insecter somme Aar, som mand icke seer andre Aar, alt ligesom Luften og Væirlaget er til.

Kjøer lægger Indvaanerne her i Sognet mest Vind paa og har af dem dend største Fordeel. Faar og Gjeder holdes her icke mange formedelst Mangel paa Havn og Græsgang.

Om Havets Producter kan de, som boe nærved Havet, give den beste Underretning.

Igjennem Feedt Sogn er ingen Kongs-Vey, ey heller Miile-Pæle.

Om Vinteren falder her icke megen Snee og fra Vaaren til henimod St Hans Dag icke megen Regn i de fleeste Aar. derimod er her jevnligen meget stærke Sønden og Norden Vinde, men sjelden Østen og Vesten Vinde. Norden Vind om Vaaren er her, hvor dend stærke Leer-Jord er, mest skadelig, og hindrer baade Kornets og Græssets Væxt, derimod giver Sønden Vind om Vaaren med betimelig Regn gemeenlig et godt og frugtbart Aar.

Skjør bug, Svindsot, Brystværk og Vattersot ere de Sygdomme, som her mest regjerer; Feber og Blodsot er sjelden nogen her belad med; dog udi Aaret 1741 hafde mange her Blodsot, som uden Tvil kom af Barke Brød, kogte Sylpu Blade og anden slet Føde og Underholdning, som mange da i deres store Mangel og Trang maatte lædske deres Hunger med. Om urter, som kan være tjenlige imod Sygdomme, og deres Kraft og Brug i Medicin, kand jeg icke melde noget, saasom jeg har ingen ret Kundskab derom.

Indvaanerne her i Sognet af Gaardmænd og Huusmænd med deres Familier, Store og Smaae, ere ohngefær 2500. De Døde i Aaret 1740 vare overalt 101; i Aaret 1741 80; i Aaret 1742 207. De Fødde i Aaret 1740 var 71, i Aaret 1741 69, i Aaret 1742 33.

Her er ingen Skove af nogen Betydenhed.

Øer, som kunde beboes, ere her icke. Her ere ellers 8 Holmer eller her saa kaldte Øe-deeler: Vestvollen, Rusholmen, Vieholmen, Foget Øen, Rellings Øen, Rosholmen, Jørholmen og Follo Sand. Disse Øe-Deeler bruges som Eng og voxer derpaa undertiden overflødig Græs, eller her saa kaldet Storr, som er 1, 1½, undertiden 2 Alen høyt. De ligger imellem de 2de Strømme Glommen og Nykua. (Har vel - ifølge prof. Rygh - vært uttalt Nykjua.) Og det store Vand Øyeren, som nesten hvert Aar oversvømmer dem med Vand, 6, 8, ja undertiden 10 Alen høyt, hvoraf de tager stor Skade ved aarlig Udfald, og naar det, som ofte skeer, hænder sig, at Vandet anden Gang oversvømmer dem, har Eyerne liden eller ingen Nytte af dem.

Her er ingen Fjorder.

I Feedts Sogn begynder det store Vand Øyeren, som er 2½ Miile lang og ½ Miil breed, strax Sønden for Hoved-Kirken og dend Deel der omkring, Jahren kaldet, imellem Annexet Rellingen og dend Søndre Deel af Hoved-Sognet, Dalen kaldet. Det løber igjennem adskillige Sogner og Fosser, forbi Friderichstad ud i Havet. Igjennem Feedts Sogn løber ellers dend Elv Glommen, som gaaer ud i Øyeren; saa løber og igjennem Feedt den Elv Nykuen langs under Annexet og gaaer ud i Øyeren. Imellem Feedt og Schedsmoe løber dend Aae Leeren, som under dend Gaard Nedre Aamot i Annexet Rellingen løber ud i Elven Nyklen. Øyeren saavel som Glommen og Nykuen ere nogenledes fiskerige paa Rødfjerdinger, Gjedder, Siig, Aborrer, Mort, Lage, smaae Brasen, her Fliirer kaldet, Gjørs og Blaasporre, som fanges med Vaad, Ruuser og Garn, dog icke uden sjelden i nogen Mængde.

Saugbrukene her i Sognet ere: Falla 2 Sauger, Berger 1 Saug, Trolhol 2 Sauger, Frostad 2 Sauger, Ramstad 1 Saug, Hval 2 Sauger, Gan 2 Sauger, Gjestad 3 Sauger, Outen 1 Saug, Ersrud 2 Sauger, Østnæs 2 Sauger, Mitschoug 2 Sauger, Schjatvet 1 Saug, Næss 2 Sauger, Bye 4 Sauger, Narvestad 1 Saug og Nordbye 3 Sauger.Hvormeget der kand skjæres paa Saugene kand Fogden best give Underretning om.

I Feedts Sogn er ingen Fosser.

Her ere ingen mærkværdige Kilder.

Her ere ingen store Bæcker og Moratser af nogen Betydenhed, ey heller Kjæra eller Elle Mooser.

Betydelige Klipper, Bjerge og Dale ere icke her; her ere ellers 2de Aaser, dend Eene Løchen Aasen kaldet, som i Strækningen er 1¼ Miil; dend anden, Rellings Aasen kaldet, som er i Strækningen 1½ Miil.

Curiositeter og Mærkværdigheder ere icke her.

Her ere ingen Kongelige Slotte.

I Feedts Sogn er et Tingstæd, som holdes paa Gaarden Nerdrum i Hoved Sognet.

Feedts Præstegjæld sorterer under Nedre Rommeriges Sorenskriverie.

Her ere ingen Herre og Proprietair Gaarde.

I Feedts Sogn findes ingen Antiqviteter.

I dette Sogn, som ligger saa nær ved Christiania, hører mand icke mange rare Ord og Talemaader; thi saadanne bruges mest af dem, som boer til Fjelds. Nogle faae har jeg dog mærket, saasom: "Hand er ret en Ortefugl" (opprinnelig, Ottefugl), det er Hand staaer gjerne tilig op om Morgenen: "han er ret en Qvælsitua", det er, hand sidder gjerne længe oppe om Aftenen; "Det er Qvælvart" bruges naar mand taler noget, som mand frygter for skal blive sagt fra igjen af dem mand taler med; "hand er Ordsaar", siges om Een, som icke taaler meget, men mand maa tale varig med.

Nomina Propria, som ey overalt ere almindelige, ere disse: Mandfolk-Navne: Ulver, Trøg, Tolf, Jisser, Smed, Urian, Asser, Endre: qvindfolk Navne: Goro, Olou, Turi, Gonor, Asgield, Aagot, Mali, Røyon, Jøran, Live.

Feedts Præstegaard. d. 26. Augusti 1743. Peder Blegraf.

Updated 15 September 1997 - by The Viking Network