A Viking Network info-sheet

Skandinavisk / English

Ólavsøka (Olaifesten) på Færøerne

En rigtig vikingefestival

På Færøerne holder vi Ólavsøka (norsk Olsok) den 29. juli, på Olav Haraldssons dødsdag, som efter sin død på Stiklestad i Norge blev kåret til helgen med navnet Olav den Hellige.

Denne dag - samt de omkringliggende dage - står i festens tegn. Begivenhederne foregår i hovedstaden Tórshavn og tiltrækker mennesker fra hele landet. Dagen er også præget af højtidelighed, da parlamentet, lagtinget, åbner denne dag. Om morgenen går landets præster, lagtingsmedlemmer og de højest rangerede embedsmænd side om side i procession fra Tinghuset til Domkirken. Her holdes en gudstjeneste, som især henvender sig til myndighederne. Denne tradition antyder, hvor tæt forbindelsen tidligere har været mellem tinget og kirken. Efter gudstjenesten går processionen tilbage til Tinghuspladsen, hvor man kan høre hornmusik og sangkor. Når vejret arter sig, samler dette mange mennesker, som hygger sig sammen.

Der sker selvfølgelig mange andre ting under Olaifesten, både underholdning og arrangementer med større seriøsitet. Festlighederne indledes med en procession allerede den 28. juli med udøvere i mange sportsgrene. Forrest har man et hornorkester og bagerst følger folk til hest. På pladsen foran Tinghuset holdes en tale og festen åbnes. I de følgende dage er der talrige idrætsbegivenheder. Man starter med nationalsporten kaproning i traditionelle færøske både, som tiltrækker mange tilskuere.

Man ved ikke med sikkerhed, hvornår man oprindelig begyndte at fejre Skt. Olav, men vi har en formodning om, i hvilken periode lagtingets åbning blev flyttet fra juni til det nuværende tidspunkt. Ifølge en af de få kilder, som findes, kan man se, at dette er sket imellem begyndelsen af det 13. årh., da Færeyingasaga er skrevet, og noget før 1298, da hoveddokumentet for færøsk middelalder er skrevet. Altså sandsynligvis i midten af det 13. århundrede. Vi ved også, at i denne periode havde den norske konge ingen repræsentant på Færøerne. Derfor har lagmanden på Shetlandsøerne haft denne rolle. Kirken havde dog sine forbindelser til Bergen i Norge og den færøske biskop udøvede stor politisk og økonomisk magt. Det kan derfor tænkes, at det er biskoppen, der har taget initiativ til at flytte lagtingets forhandlinger til Olav den Helliges dødsdag, måske for at få færingerne med i Olavsdyrkelsen, eller i det mindste at huske denne helgen. I før-kristen tid foregik tingsamlingen i juni, ligesom i de andre nordiske lande. Dette var et mere bekvemt tidspunkt for "tingbønderne", de fleste deltagere i forsamlingen var jo bønder. Det er derfor et rimeligt gæt, at kirken stod bag ændringen. Omkring Magnus Erlingssons kroning (i 1163 eller 1164) var Olav Haraldssons etablering som helgen et meget aktuelt tema.

I øvrigt findes ingenting, som fører os på sporet af Skt. Olav. Ifølge de få historiske kilder, som findes fra middelalderen, er der ikke noget der tyder på, at færingerne har haft særlig høje tanker om Olav Haraldsson, snarere ser det ud til, at han har været upopulær. Der findes et folkesagn, som skildrer folks utilfredshed over, at han opkrævede høje skatter. Da man forsøgte at slippe for disse skatter ved at påstå, at høsten på Færøerne havde slået fejl, tog han hævn ved hjælp af trolddom: "Det som vender op skal vende ned". Derfor begyndte skoven at vokse nedad! Derfor har vi ifølge dette sagn ingen skove på Færøerne.

I de andre nordiske lande fik man efterhånden en sammenblanding af navnene/personerne Olav Haraldsson og Olav Tryggvason og derfor kan det være svært at afgøre, hvilken at de to, der blev opfattet som helgen. På Færøerne er tvivlen dog ikke så stor. I de færøske folkeviser er det klart, at man har sunget om Olav Tryggvason, som har haft en høj status på Færøerne - en virkelig helt, der skildres indgående de i yngre folkeviser. Det er også ham, der har fået æren for kristendommens indførelse på Færøerne for akkurat 1000 år siden. Hans repræsentant (og personlige ven) på Færøerne var Sigmundur Brestisson. Derfor er der mange - måske de fleste - der mener, at det er Olav Tryggvason, man fejrer med Olai-dagene.

Olav Tryggvason døde år 1000 i de store søslag ved Svold, hvor han kæmpede på sit skib "Ormen Lange" imod den danske konge, den svenske konge og den del af sine landsmænd, der ikke ville underkaste sig hans herredømme. Undersøger man historien nærmere ser man altså, at selv om Olai-festen afholdes hvert år i erindring om Olav den Hellige, så er det den anden Olav, som folk forbinder med disse dage i Tórshavn. Han er den, som færingerne har kaldt "Sankt Olav", selv om han aldrig blev helgenkåret. Olav Haraldsson, som fik denne status, blev ikke opfattet som nogen "helgen" i levende live.

De fleste mennesker, som tager del i festlighederne, tænker dog næppe på disse forviklinger. 29. juli står lagtinget, men først og fremmest festen, i centrum. Tidligere plejede folk også at benytte lejligheden til at gøre sine indkøb, man var jo ikke i hovedstaden til daglig, hvor øernes eneste handel var placeret helt op til 1836. I dag fornægter pengenes betydning sig heller ikke ved Olai-festen, men det er de mere forlystelsesprægede aktiviteter, det drejer sig om.

På Færøerne er der altså ingenting, der peger på, at Olav den Hellige har været dyrket som helgen, ingen religiøs dyrkelse, ingen stednavne går i den retning. Alligevel afholder vi hvert år Olaifest, som optager alle landets indbyggere - næsten 1000 år efter begivenhederne den 29. juli på Stiklestad, selv om det nok er en anden Olav, som står færingerne nærmere denne dag, nemlig Olav Tryggvason.

Hilsener fra