A Viking Network Info-sheet:

Dansk/ English

Vikinger i Horsens

av Keld Jegind

Horsens er en gammel by og nævnes allerede så tidligt som ca. 1070 i Adam af Bremens værk "De hamburgske ærkebiskoppers Historie" efter et besøg hos den danske konge, Svend Estridsen (1047 - 1074). Adam af Bremens værk indeholder langt mere end det lover i sin titel. Der findes et væld af oplysninger - ikke blot om Danmarks, men om hele Nordens geografi. På den tid var byen allerede mere end 100 år gammel.

Byens beliggenhed i bunden af den brede og smukke Horsens Fjord var i sig selv den naturlige baggrund for, at vikingerne dengang samledes her.

Allerede i stenalderen boede der folk her, hvilket en mængde fund vidner om. F.eks. store køkkenmøddinger, redskaber og våben lavet af flintesten. Området omkring Horsens er meget frugtbart og dermed givet gunstige forudsætninger for kvægopdræt, hesteavl (Horsens= hestenæsset) og korndyrkning. Det har derfor kunnet give mulighder for bosætning, handel og formentlig også vikingetogter.

Omfattende arkæologiske udgravninger i Horsens indre by i 1991 og 1992 viste rester helt fra vikingetiden, ligesom de har kunnet vidne om byens udvikling senere hen i historien, fra vikingetiden over middelalderen helt op til vore dage.  Udstilling på Horsens museum er et besøg værd.

I 1992 kunne Horsens fejre sit 550-års jubilæum som købstad. Den danske konge, Cristoffer af Bayern (1440 - 1448) gav byen købstadsrettigheder, efter at den allerede gennem flere hundrede år havde fået den form, som vi finder resterne af i den indre by i dag. I 1100-tallet blev der slået mønt i byen, og senere konger har haft besiddelser i byen og andet. (Herregårdene Stjernholm (nedlagt) og Bygholm). På byens torv, Torvet, afslørede de arkæologiske udgravninger en mængde vikingeefterladenskaber: lervarer, våben, huse osv., og i hovedgaden fandtes adskillige grave indeholdende formodentlige slaver begravet uden for kirkegården.

Også gadernes nuværende navne vidner om gammel oprindelse. En af dem, Graven, var tidligere byens grænse mod vest. Det var en del af byens forsvarsværk. Udenfor Horsens er der mange landsbykirker, der kan dateres til det 12. og 13. århundrede. F.eks. Tamdrup kirke vest for Horsens er en hvidkalket kampestensbygning fra kristendommens begyndelse i Danmark. Kirken er bedst kendt for sit gyldne alter - de originale guldbelagte plader opbevares på Nationalmuseet i København. Tamdrup har også stærke forbindelser til de tidlige konger i Jelling ved Vejle ( Gorm den Gamle, ca. 940 og hans søn, Harald Blåtand død omkring 985). Måske var Jelling et stærkt kongedømme i det østlige Jylland og fik siden kontrol med de danske øer. Set i dette perspektiv spillede Horsens en central rolle som udskibningshavn for de tidlige vikinger.

- 14. august 2004 -