Romerikes Blad

10. november 1905

En hellig konge.

Det staar i vor religion, at ingen er hellig uden én, nemlig Gud. Men i vor grundlov staar det, at kongens person er hellig. Følgelig maa vel det, som staar i bibelen, være usandhed, eller ogsaa maa kongen være Gud. Der staar videre i grundloven, at kongen ikke kan lastes eller anklages. Om en hellig konge blandt andet begaar en forbrydelse, saa kan han ikke derfor lastes eller anklages.

En konge er ikke uden betydning. Han er statens visir, hans eksempler smitter nedover og han kan bringe os i forviklinger med andre lande. Om han er et daarligt menneske, maa du beholde ham for levetiden og tage hans søn til konge efter ham, om denne er halvt vanvittig.

Til at underholde et saadant kongehus maa folket, den fattige som den rige, foruden frit hus i by og paa landet, lys og brænde, skattefrihed og reisefrihed, betale i form at told og skat paa dine fornødenhedsartikler en eller maaske henved et par millioner kroner om aaret.

Har du samvittighed til at udsætte dit land og dine efterkommere for et saadant kongehus, saa svarer du ja paa stemmedagen. Men har du ikke samvittighed dertil, saa stemmer du med dit nei for Republik.

Andre republikers forhold ”vedkommer ikke os”. Vi indretter vor republik efter vore kaar og forholde. Vi har bogstavelig havt republik siden 7de juni og den har, fraregnet de ekstraordinære udgifter i anledning unionsopløsningen, været baade god og billig, og paa den har vi allerede faaet fuld anerkjendelse af alle magter.

Øvre Romerike 3/11 05

S.S.