Romerikes Blad

15. August 1905

”Daily News”

om Unionsopløsningen.

”Daily News” for 18 ds. bringer fra en navngiven engelskmand, som nylig har opholdt sig nogle uger i Norge, en for vort land og folk meget sympatisk skrivelse.

Ud af sin særlige beundring for landet saavelsom for den norske folkekarakter opfordrer han nordmændene til under den nuværende krise at vise taalmodighed og overbærenhed navnlig med hensyn til det af svenskerne reiste krav paa nedlæggelse af grænsefæstningerne, idet han specielt betoner den omstændighed, at fredstanken jo netop har slaat dybe rødder inden det norske folk.

I delvis tilslutning til dette brev bringer nævnte blad samtidig en leder, hvori det bl.a. heder:

”Vi er tilbøielig til at anta, at de skandinaviske folk vil greie sig selv, hvis vi bare indskrænker vor opmerksomhed paa at holde væk den militære despotisme i nabolaget. Tydeligvis vilde det være en god ting baade for Norge og Sverige, hvis alle befæstninger mellem de to lande blev nedlagt. Den slags afvæbning vilde bli forholdsvis let, idet stillingen er lig den mellem Canada og De forenede Stater, da disse gjensidig gav afkald paa at anbringe krigsskibe paa de store sjøer.

Men vi kan ikke gaa med paa den mening, at Sverige selv i tidligere aar har havt nogen ret til at blande sig op i Norges indre forsvarsanstaltinger; heller ikke vilde det være klogt af Sverige at reise krav paa nogen saadan indblanding som en ret.

Hvis Sverige nærer frygt for Norges militære aktivitet, skulde det ta sine egne skridt for at møde muligt indtrædende tilfælder.

Desuden kan vi, mens Sveriges optræden har været korrekt, forsaavidt som det ikke er gaat til en krig, som vilde ha været en ussel, tøilesløs forbrydelse, aldeles ikke indse, hvorledes Norge staar uden nogen forpligtelse. Det har ogsaa bevaret freden og optraadt med al den værdighed, som kan ventes af en suveræn, uafhengig stat. Den rigtige fremgangsmaade for Sverige i nærværende stund er at overlade Norge til sig selv, og den omstændighed, at Norge har tilbudt en ætling af huset Bernadotte sin ledige trone, er i og for sig saa forsonlig, at fæstningsværkernes eksistence godt kunde behandles som en fremtidssag”.

Fædrelandskjærlighed er ikke det samme som national forfængelighed.