Romerikes Blad

11. august 1905

Retfærdighed!

Den statsmagt, som nu gaar og venter paa at blive behandlet retfærdigt av Sverige, kunde jo i mellemtiden tage for sig et lovforslag, som er omtrent jevngammelt med konsulatsagen, og som ogsaa kun handler om retfærdighed og ligestillethed. Man tør ikke tro saa slet, at dette lovforslag kunde forstyrre den gode enighed mellem de norske statsmagter, som i disse dage vistnok er en nødvendighed. Sagen gjælder som sagt kun retfærdighed og ligestillethed, og baade storting og regjering ved visselig, at den som øver retfærdighed, ham skal retfærdighed vederfares.

Forslaget gjælder at give de mennesker, der fødes udenfor ægteskab, den samme ret efter sine forældre, som de har, der kommer til verden indenfor ægteskab. Det kunde være en passe tid at tage bestemmelse i denne sag nu, da landets unggutter uden hensyn til om de er ægte eller uægte fødte maaske vil blive kaldet under fanerne for at forsvare sit fædreland. Thi det kan i sandhed siges, at de mænd har lidet at forsvare, som fædrelandets love fornægter endog den almindelige ret til arv og navn efter sine forældre.

En kvinde fortæller i et blad her forleden, at hun var forlovet og ægteskabslyst i kirken, men at hendes tilkommende mand pludselig var afgaat ved døden før brylluppet blev holdt. Hun var, som almindelig er under saadanne forholde, frugtsommelig og spørger da, om barnet under disse omstændigheder har nogen ret til arv eller navn efter sin far? Hertil blev hun svaret nei?

Kan man tænke sig nogen større uretfærdighed? Kan Sverige gjøre os saa stor uret, som Norge paa denne maade gjør sinde egne borgere, da ser det i sandhed mørkt ud.

Øvre Romerike 8/8 05

En Kvinde