Romerikes
Blad
8. august
1905
Lidt til
Norges Valgfolk og Kvinder med.
(Med
Hentydning paa 13de August).
Naar
Storting og Regjering atter kalder det norske Folk paany at sige fra;
foruden
Vrøvl fra ”Storsvenskens” Rabalder i Kor vi svarer et enstemmigt ”Ja!”
Thi det
var ”Yrke, som var Kraft og Mun i!”
Det kom
lidt sent; men klart og rent – og brat!
Vi hilser
dig – du syvende i Juni, som rystet søvnen af en nittiaarig Nat!
Naar skal
vi, store Dag, din Mage finde?
Kan du i
Sekler Aar gaa os af Minde?
Dog, det
var første Sag! Maaske den anden i Alvorsdyst blir ligesaa enorm,
naar vi
en vakker Dag skal fyldt til Randen vort Bæger tømme ud for – vor
Regjeringsform.
Den 13de
August! Første gang, vi har fundet slig en anledning at kunne gaa med.
Nittiaars-Hemskoen
hidtil har bundet Knuden lidt gordisk for Frihed og Fred.
Nu
klarner Dagen!
Nu lyder
Sagen:
Fremad
hver Nordmand i Løftning og Savn
- helst
uden Skud og Kanonernes Bragen
til
Norges Ære, dets Hæder og Gavn!
Hvad
Svaret blir? Se det kan ingen vide – om Kongedømme eller Republik.
Derom
skal Du og jeg dog ikke stride!
Mod
Stemme-Urnen vender vi vort blik.
Og maaske
inden da den norske Kvinde har og sin Stemmeret nedlagt derinde.
O Kvinde!
Vi den 18de forliser
Din
Stemmes gjæve popularitet;
men
haaber dog i Gjerningen Du viser,
at Du er
med i Værn om Norges Ret!
Og medens
Tidens Fremtidsskyer skride
sin Gang
– til Fred? – til Strid? – det ved vi ei;
men ét vi
ved – snart er Du ved vor Side!
Med os
Din Stemmes Klang skal bane Vei
imellem
Tornekrat, - som Blomstervange,
i
Alvorsdyst – som under muntre Sange.
Ja, lad
kun Fredstanken rolig faa bære
Frugter
til Held for vort Fædrelands Sag
og for al
Verden ! – O, lad det ei være
Tomhed og
Floskler – som nede i Haag!
Daarskab
at hemme,
Velstand
at fremme
være vort
Løsen – hos Kvinde som Mand.
Kræves
vort Blod dog fra fiendtlig Stemme,
ofrer vi
det for vort Fædreneland!
Frihed og
Retfærd lad blomstre paa Jorden!
Dertil
idag vi har kaldet til lyd.
Brødre og
Søstre fra Syden til Norden:
Frihed og
Retfærd lad være vor Dyd!
Frihedens
Fane
Veien lad
bane
fremad
til Norriges Hæder og Held!
Da skal
vort ”Ja” mer til Samhold os mane,
saa det
skal runge i Dale og Fjeld.
Jørgen
Jacobsen