Romerikes Blad

25. juli 1905

Der foregaar i denne tid saa at si over hele verden en sterk indre kamp. Det er likesom alt det gamle tørner mod noget nyt, mod det, som skal komme, og som er i større og mindre anmarsch.

Det er uden tvil, at vi staar overfor en ny tid. Den gamle verden vil ”forgaa” – d.v.s. vor tænkemaade vil forandres, vor stilling til andre mennesker ligesaa; der vil bli andre sæder, andre skikke, en ny verden, ”hvor retfærdighed bor”.

I de lande, hvor det despotiske herredømme gjør sig gjældende, reiser folket sig med ukjendt styrke og kræver sin menneskeret respekteret.

Det store Rusland ryster i sine grundvolde. Og zarvældet ryster med. Uvidende som det russiske folk er, saa drives det dog ligesom af en usynlig magt til oprør, oprør mod uretfærdigheden, for bedre kaar; og det samme gjør sig gjældende overalt, hvor der sættes stængsler for menneskenes ytringsfrihed og handlefrihed, og hvor enkelte søger at tilrane sig mængdens tankeret og ansvarspligt.

Hele verden higer efter frihed, personligt ansvar og den ret, som Vorherre har tiltænkt hvert eneste menneske paa jorden.

Det er en stor tid vi lever i. Det er den nye verdens morgengry.

Alting udvikler sig fort i vore dage, og før vi ved ordet af det ligger det gamle i grus, og det nye stiger seierstolt op med kvægende dug over mark og eng, med vaarfriske sind og styrkende sol.

Den 7. juni reiste vort folk hovede op over skrænten, gled ind i en ny og stor tid, og snart kommer det svenske folk trods alle trudsler, trods adelsvælde og stive former, seilende efter for frisk bør. Det danske folk staar undrende og ser paa, og med deres rige energi og raske vilje vil de hurtig svinge sig op til samme aandelige og politiske hædersstilling som Norge nu indtar.

Det gror i folkenes sind. Kristendommens magt øges fra dag til dag. Barbariet maa synke i knæ. Usseldommen maa vige for retfærdigheden.

”Guds rige er kommen nær”. – Rov og mord, drik og usædelighed, løgn og bedrag maa ryddes afveien, og de ædle tanker og gode formaal bænkes i deres sted.

Da vil verden bli et paradis.

Det er dette, som disse dages uro er forløberen for. Der sker nemlig intet tilfældigt her i verden. Men – vi som eier de sande glæders muligheder, lad os oprigtig takke for gaven, lad os gjøre os værdige til at eie den helt, ikke bare i ord og ydre, men baade i sjæl og sind.

T. F.