Romerikes Blad

21. juli 1905

Det er for galt

Det er for galt at Norge skal gjøre sig latterligt for hele verden ved enkeltes forgabelse i at faa en prins til konge, blot for at faa rullet bort henved et par millioner om aaret til ingen verdens nytte, og for at storsvenskernes forhenværende norske bundsforvante kan faa anbragt sine sønner som kammerherrer og sine døtre som hoffrøkener. Det skulde undre indsenderen, om ikke disse veteraner fra 84 snart begynder at knæle i knæerne og ønske sig tilbage til de gamle kjødgryder. Det er vistnok ogsaa endnu storsvenskens haab.

Nogen svensk prins er det imidlertid selvsagt, at man ikke faar; thi dertil har vel det svenske hof vel megen æresfølelse. At sætte kong Oskar paa porten trods hans bestemte protest og saa tænke, at nogen af hans sønner skulde ha saa liden agtelse for sin far, at han uden blusel skulde komme og modtage den trone, som hans far paa en saadan maade har forladt, det er naivt. Saadant kunde foregaa for hundre aar tilbage, men vort aarhundrede har en anden moral baade for folk og konger. Den kongesøn, som gjorde saadant, maatte sandelig ikke være kræsen, og vilde neppe opnaa den agtelse, som tilkommer en monark. Et saadant kongehus vilde danne en bro mellem Norge og Sverige, hvorover intriger af farligste art uhindret kunde passere, og en opblanding af nationen med svensk indvandring faa forøget fart.

At tage en prins fra et andet land vilde vistnok være vel saa uforsvarligt. Norge kunde derved komme ind i stormagternes diplomatiske tranedans, og kong Oskars arge spaadom til en tysk redaktør faa udsigt til at gaa i opfyldelse.

Aarsagen til den blodige krig mellem Frankrig og Tyskland var et kongevalg, og havde ikke Frankrig banlyst de sabelraslende tronfølgere og valgt fredens forfatning, saa var utvilsomt atter en krig udspillet mellem disse to nationer, maaske ved indblanding av hele Europa. Det er desuden høist usandsynligt, at nogen prins vil modtage valget som norsk konge uden betydelige forandringer i vor grundlov, og enhver kan tænke sig, hvilken strid det vilde forvolde og med hvilke følelser kongen vilde blive modtaget.

Kongesøgerne bør derfor tage til fange under fornuftens lydighed sine reaktionære planer i indrepolitiken og gjøre sig forligt med den tanke, at Norge bliver republik. Vi har den jo allerede efter schweizisk mønster, og den funktionerer jo udmerket. Slaa den fast, kun det giver fred. En neutral republik støder ingen og udfordrer ingen. Det er et fredens land, som kun det lumskeste rovdyr har mod til at overfalde. Men det misundes af mange millioner, som ønsker sig samme forfatning. Og den vil komme paa oplysningens fulde store dag, da alle sabelraslende konger og tronfølgere forsvinder som rimfrost for solen og folket regjeres av folket.

Øvre Romerike 18/7 05.

En bonde