|
|
Akershus 23de November Deputationen hos Kong HaakonKjøbenhavn, 20. Novbr. Udenfor Kong Georgs Palæ var i hele Formiddag en stor Folkemængde som hilste Kong Haakon og Dronningen, da de viste sig i Vinduerne. Publikum istemte "Ja, vi elsker". Den norske Deputation kjørte til Bredgade, hvor de Kong Haakon attacherede Herrer førte dem ind. Ved Audiensen hos Kongen og Dronningen bragte Deputationens Ordfører, Præsident Berner, en Hilsen og Lykønskning fra det norske Folk og udtalte Folkets Ønsker om et lykkeligt Samarbeide. Kong Haakon svarede følgende: "Hr. Storthingspræsident, mine Herrer! Den første Hilsen fra Repræsentanterne for det norske Folk, som ved sin enstemmige Storthingsbeslutning den 18. November har valgt mig til sin Konge, har rørt mig dybt. Folket har herved vist mig en Tillid, som jeg forstaar at paaskjønne, og som jeg haaber stadig maa vokse sig sterkere, efterhaanden som det lærer min Hustru og mig at kjende. Som det vil være Dem, mine Herrer, bekjentd, var det paa mit Forlangende, at den netop afsluttede Folkeafstemning fandt Sted. Jeg vilde have Sikkerhed for, at det var et Folk og ikke et Parti, som ønskede mig til Konge da min Opgave fremfor alt bør være at samle, ikke splitte. Mit Liv vil jeg hellige Norges Vel, og det er min Hustrus og mit inderlige Ønske, at det Folk, der har valgt os, vil enigt samarbeide og stræbe frem imod dette store Maal, og med fuld Fortrøstning kan jeg da som mit Valgsprog tage: Alt for Norge. |
|