Akershus 7de Oktober

Tunge Tider.

Alt staar desværre ikke saa vel til i Norge, som ønskelig kunde være. Dette er saa meget mer beklagelig, som de ydre Betingelser for lykkelige Kaar for vort Land er tilstede i rigeste Maal. Forholdet til Sverige er ordnet i Løbet af saa kort Tid, at ingen havde kunnet tænke sig Muligheden deraf den 7de Juni, og selv om Ordningen er betalt med Indrømmelser, som har gjort os alle ondt, saa maa vi dog ikke glemme, at vi har opnaaet det store med Opgivelse af det uendelig meget mindre, samt at dette, trods den truende Fare, er foregaaet i Fred uden en Blodsdraabes Udgydelse. Intet faaes for intet, og tankeløst vilde det derfor være at vente, at et Folks største og dyreste Goder skulde kunne opnaaes uden nogetsomhelst Vederlag. Verdenshistorien har aldrig seet saa herlige Ting erhvervet for billigere Kjøb, end det vi har faaet. Endog den heldigste Krig vilde have kostet os det mangedobbelte af Grænsefæstningerne, selv om disse havde været 10 Gange saa mange, som de er.

Nu sukker det norske Folk efter Fred og Arbeidsro. Over store Dele af Landet har vi nemlig havt haarde og vanskelige Tider i de senere Aar. Trykkede Konjunkturer, mindre gode Aar for Landmanden, slette --? for Skibsfarten, og saa Unionskrisen som en truende Tordensky svævende over det hele. Meget af dette er i Øieblikket annerledes. Freden i Østasien har forbedret Udsigterne for Verdensmarkedet i det hele, ikke mindts for Skibsfarten, den norske bonde har faaet et bedre Høstudbytte end paa Aarrækker, og fra Karlstad skinner Fredens Sol over den skandinaviske Halvø.

Men netop dette Øieblik benytter 10 af Folkets Kaarne til at kaste ud en ny Stridens Brandfakkel, som med et Slag vil forspilde alle de gode Udsigter og i alle Forhold hidføre en Usikkerhed, ja Forvirring, som sent vil kunne forvindes. De vil paa Liv og Død arbeide for en norsk Republik, og for at opnaa dette, skyr de intet Middel. Dels foreslaar de at vælge om 6 Uger et nyt Storthing ved Siden af det vi allerede har og det efter Regler, som endnu ikke engang er besluttede, hvorfor det hele utvilsomt vilde ende i det mest haabløse Virvar; dels vil de, at den nuværende utilfredsstillende Mallemtilstand skal forlænges endnu et helt Aar til den største Skade for nærsagt hvert eneste Menneske i dette Land. Men de glemmer aldeles de Karle, at Spørgsmaalet om Republikk eller Kongedømme aldeles ikke foreligger til Afgjørelse nu. Det var Unionen som blev opløst fra norsk Side den 7de Juni; men Kongedømmet blev aldeles ikke afskaffet. Norge er fremdeles et Kongedømme, som det har været i Aarhundreder, og Tronen er kun midlertidig ledig efter Kong Oscars selvforskyldte Afsættelse. Man vil let forstaa, at der under disse Omstændigheder skal meget stærke Grunde til for at benytte den nuværende Situation som Paaskud til ogsaa at forandre Statsformen.

Saadanne Grunde foreligger imidlertid ikke. Intet Menneske tviler paa at Norges Anerkjendelse af de europæiske Magter vil gaa uden Sammenligning lettest naar vi fremtræder som Monarki og ligeledes vil vel ingen benegte at vor Anseelse inden de selvstændige Stater ogsaa da vil blive den største. Fyrsternes Fagforening er en mægtig Organisation og selv om Amerika og Frankrige er store nok til at trodse denne Organisation, saa er det ganske annerledes med et lidet Land som Norge. Men allermest vil en Republik Norge blive ringe og lidet anseet i Samlivet her i Norden ligeoverfor Kongerigerne Sverige og Danmark. Tusinder paa Tusinder af oprigtige Republikanere ser og indrømmer alt dette og bøier sig derfor for Omstændighederne, men Castberg, Konow, Eriksen o.s.v., de vil ikke se det; thi de ønsker Ufred og Spetakkel. Og for at faa noget at støtte sig til, telegraferer de Land og Strand rundt og beder Venner og Bekjendte om at lage i hop Resolutioner og Opinioner pr. Telegram, og paa dette løgnagtige Fundament vil de saa styrte Landet ind i de største og mest uoversigtelige Farer og Vanskeligheder.

Saaledes handler ingen sand Fædrelandsven.

Vi faar haabe, at Regjering og Storthing vil møde disse Stormløb paa en fredelig og rolig Udvikling med den samme Fasthed, hvormed de har optraadt i hele denne vanskelige Tid.