Akershus 31te August

Hva en dygtig Arbeiderkone kan gjøre.

En halv Dagsreise fra Kristiania bor der en velstaaende Arbeiderfamilie – Mand, Kone og flere Børn – i et net, lidet Hus, omgivet af en hel Bringebærskog, her og der afbrudt af velstelte Jordbærfelter.

Det er nu adskillige Aar, siden disse Folk satte eget Bo, og deres Hjem er siden den Tid blevet meget forandret. Til at begynde med var det smaat og trangt for dem som for mange Nybegyndere i deres Stilling. Rigtignok eiede de paa et Vis en liden Jordvei; men den var skral, stenet og uryddig, saa Manden saa sig ingen anden Udvei end daglig at gaa borte paa Arbeide for Fremmede. Hans eget Jordbrug blev i høieste Grad vanskjøttet og Avlingen selvfølgelig derefter – mangen Gang jevngod med intet.

Eftersom Tiden gikk og Familien vokste, blev Armoden større og større. Til Bedring var der ikke Udsigt, og Manden saa sig ingen Udvei. Han blev mer og mer modløs.

Men Konen var gløggere end Manden. Hun fandt ogsaa, at Jordveien var lidet skikket til Ager og Eng, og begyndte at spekulere paa, om den kunde brukes til noget andet og mer lønnende. Efter hva hun hadde hørt fortælle, skulde der i Byen være saadan Efterspørgsel efter vilde Bringebær og Jordbær. Ved at sammenligne Jordveien deres med disse Planters sædvanlige Voksesteder fandt hun du, at Stedet maatte være vel skikket til Dyrkning af saadanne og tænkte som saa:

End om du gjorde i stand en Jorbæreng og prøvede at plante nogen Bringebærbuske mellem Stenene og i Bjergkløfterne!

Som tænkt, saa gjort. Eftersom Stunder og Leiligheder gaves, grov og hakkede hun lidt her og der paa Eiendommens ubenyttede Flekker, og udpaa Høsten tog hun en Dag med sig de 2 største Børn med hver sin ???? og nogle Redskaber og strøg bort i Udmarken til en Sted, hvor hun vidste, der vokste baade Bringebær og Jordbær. Disse vilde hun prøve at flytte hjem.

Hun satte Børnene til at rive sig fugtig Mose paa en nærliggende Myr. Selv gav hun sig til forsigtig at tage op med Rod en del frodige Jordbærplanter, som hun lod Børnene omhyggelig stue sammen i de med Mose udforede Kurve. Derefter gikk hun igang med at udsøge og paa samme Maade tage op passe store Bringebærplanter, som Børnene straks bar sammen, lagde pent i Haug og dækkede med Mose til Beskyttelde mod Sol og Luft.

Da hun syntes hun havde faaet sammen en passelig Bør, tullede hun Snore om Rødderne, Stak hele Haugen ind i Sækken, og drog saa hjemover. Endnu samme Aften plantede hun med Børnenes Hjælp alle de smaa Planter du og havde siden den Glæde at de allerfleste kom sig. Fornøiet herover anvendte hun al den Tid hun kunde, paa at stelle sine kjære Planter, hakke omkring dem og vandede dem. Af Frygt for, at Jordbærplanterne skulde fryse op, gav hun dem et let Dække af Grankviste, som hun atter fjernede i passende Tid om Vaaren.

Planterne sætter stor Pris paa lidt godt Stell. Derfor trivedes ogsaa Konens Plantninger udmerket, og allerede den følgende Sommer kunde hun høste en del Bær, som hun fik afsat til meget gode Priser.

Konen forstod nemlig, at pene Bær og pen Indpakning maa der til, om Bærene skal faa raskt og god Afsætning. Efterat have sorteret sine Bær paa det nøieste og pakket dem omhyggelig og pent ind, reiste hun selv til Byen med dem og fik øieblikkelig den Pris hun forlangte.

Dette Held satte selvfølgelig mer Mod i hende, og hun gikk straks i Vei med Forberedelser til at udvide sine Plantninger, der efterhaanden kommer til at optage hele Jordveien og nu sysselsætter baade hende selv, Børnene og Manden.

Aarligaars sælger hun nu Bringebær og Jordbær for et Par Tusen Kroner og vel saa det. Hvor der før var saa fattig og smaat, er der nu Velstand og Velvære.

Denne Kone har praktisk bevist, at det lønner sig at bruge Jorden, og at der ved Flid, Udholdenhed og Paapasselighed kan udrettes meget med smaa Midler. Saadanne Eksempler bør gjøres mest mulig bekjendt, saa de kan virke til Efterfølgelse i størst mulig Omkreds.

Det er slige handlekraftige Koner vore Arbeidere og flere med dem – trænger.