Akershus 27de Juli

Fra Amerika

Brev til "Akershus"

Hr. Redaktør!

Først og sidst Tak for "Akershus" som vi har motaget flere Numer af; det er altid en kjærkommen Gjæst, som faar rivende Afsætning. Det er saa rart ogsaa at læse om disse kjendte Steder og Personer, det er ligesom man da drømmer sig der hjem for et Øieblik.

I min Reiseberetning lovede jeg at komme tilbage senere med enkelte Vink og Raad angaaende Overreisen og det er dette mit Løfte jeg skal indfri idag.

Med Hensyn til Valg af Linje kan jeg kun udtale mig om den som vi benyttede, nemlig Schandia. "Hellig Olaf", var en prægtig Baad  saa vi havde en behagelig Overreise og Mad var der nok af og tildels var den upaaklagelig. Det er sørgeligt, at man ombord i en saa prægtig Baad ikke skal have godt Vand, thi det skjemmer ogsaa meget af Maden.

Kaffen er derfor umulig, jeg vil tilraade enhver, som skal reise den Vei, at tage med sig en liden kaffekjedel, saa de kan faa lagt sig en Kop Kaffe, thi en saadan Kop Kaffe smager storartet ude paa Atlanteren selv om den er af de sorte.

Lidt Saft at blande i Vandet er ogsaa nødvendigt at have med, ligesaa nogle Appelsiner m.m., dette er nok at faa kjøbt ombord ogsaa, men det er saa skammelig dyrt, at ingen Nordmand burde kjøbe for et Øre ombord. Desværre saa jeg mange Nordmænd, som ødelagde mange Penge paa Overreisen bare i Ølkrus, blandt andre en fra Holmestrand og en fra Fredrikstad ved Opnavn Glade Jull. Disse kostede Overreisen ca. Kr. 10 pr. Dag ekstra, rigtignok var det nogle glade Gutter, som altid samlede en Mængde Folk omkring sig og hvor Jubelen stod høit, men hvad skal saadanne her?

Haandbagage bør ingen tage mere med sig, end man kan bære i den ene Haand, for den anden er det høist nødvendigt at have ledig ved alle Omskiftninger af Baade og Tog for at kunne fremvise Billetter og Papirer samt at værge sig for Stød og Slag. Den haardeste Dag for en Emigrant er den Dag man skal gjennmgaa "Helvedes-Øen’s" forskjellige Pinsler, den Dag havde vi f. Eks. 6 Tempoer paa vore Kufferter. Tempoer, der tog op til en Time; hvad dette vil sige at staa der i Folketrængselen og vente og atter vente er ikke saa let at beskrive. Nei her er en altfor tungvint Fremgangsmaade, og jeg er aldeles sikker paa, at havde Norge en saadan Forretning, saa vilde de være langt mere praktisk indrettet, en hvad dette i det saa meget omskrevne Hurtighedens Land er.

Saa naar man endelig er ferdig her, saa kommer man paa Toget, og der begynder alle mulige Slags Handelsfolk at løbe igjennem Toget og  ..... med sine Varer, ja, der kom endog en Mand ind og leverede en fin Æske til alle uden at spørge efter Betaling, her var det mangen Troskyldig, som rev op Æsken og tildels smagte paa Konfekten, men dette blev dyrt, thi Manden kom tilbake og indkasserede i min Vogn 6,5 Dollars. (1/2 Dollars pr. Æske.)

Man bør undgaa saa meget som muligt at kjøbe noget paa Tog og Stationer, da det er altfor dyrt. Smaapenge maa man ogsaa sørge for at have, thi om man kjøber for 5 C. og leverer 10, saa faar man intet igjen, det hjælper ikke at tale til dem, selv om de er noksaa gode i Norsk, naar de frembyder Varen, saa rister de da paa Hovedet til Tegn paa, at de ikke forstaar. Jeg kjøbte et 2 C. Frimærke paa Bufalo Jernbanestation af Postfrøkenen, jeg maatte hente Tolken for at gjøre hende begribeligt, at jeg forstod Forskjellen mellem 2 og 5 C.

Har nu feiret Amerikas Nationaldag, den 4de Juli, og da var der saadanne Tilstelninger her som hjemme den 17de Mai med alslags Leg og diverse. Der var lagt et Gulv Borte i et lidet Skogholt her, hvor Folk samledes baade fra Minnesota og Dacota, flere Hundrede, saavidt jeg kunde forstaa, hovedsagelig Norske. Her traf jeg Folk fra Kristiania, Toten, Enebak, Hamar, Lillehammer og forresten fra alle Kanter af Norge. En Kristianiagut optraadte her som Kunstner og Linedanser og tjente sine 40 Dollars.

Saa var der Styrkeprøve mellem Dacota og Minnesota, 8 kraftige Mænd fra hver, der trækte i et Taug. Minnesota vandt, saa var der Boldspil, der vandt Dacota. Skydning var der i lange Baner, men intet Uheld her, undtagen at det var en Del, som gav hinanden en Norsk en under Øret eller over Næsen, saa der randt norsk-amerikansk Blod. For desværre har Nordmændene taget med sig eller faaet i Arv af sine den Skik, at Programmet ikke er opfyldt undtagen man er fuld og slaas.

Det blev mig fortalt, at det var flere paa denne Fest, som gjorde Ende paa 25 – 40 Dollars.

Dansen her var meget seig og Legen saavidt man kunde se, at den bevægede sig, men Dansegulvet var vist ogsaa beregnet paa saadan Behandling, thi det var af 1" Bord lagt paa Sviller fra 1,50 – 2 M.s Afstand. Jeg skulde have havt Moro af at seet en 5 – 6 Par med Vallerser og Hallinger kommet frem her og taget en ægte Norskt, saa havde hele Fillegreia ramlet.

Mere siden.

H.B.D