Akershus 11te Juli

Fra Amerika.

Brev til "Akershus"

(Slutn. fra forr. Nr.)

Kl. 7,30 Form. Ankom vi til St. Paul, hvor jeg skulde bytte Tog. Saa var det atter om at finde en Skandinav, saa jeg kunde faa rede paa, hvor og naar Toget til Climor gik, og her var det nok af dem, ja selv blandt Jernbanepersonalet fandtes der Skandinaver. Her traf jeg ogsaa igjen endel af dem, som reiste fra Chicago ca. 10 Timer før mig; de maatte vente i St. Paul fra den ene Aften til den anden Dag Kl. 2 Eftm., medens jeg kun fik et Ophold af 1 Time. Fortsatte da Kl. 8,15 fra St. Paul over Minneapolis ned gjennem Minnesotas uendelige Sletteland, der for en 25 a 30 Aar siden var blidt Prærieland. Paa Reisen nedover her var det ikke saa sjelden at høre det norske Sprog i Kupeen. Som jeg sad saaledes og havde haabet at naa frem den Dag, kom Konduktøren og varslede mig, at jeg skulde af paa næste Station, som hed Moorhard, alsaa ikke fremme.  Atter var det at finde en Mand, og den første jeg forsøgte viste sig at være en Nordmand; af ham fik jeg Oplysninger om, at jeg maatte overnatte der, da Toget til Climor først gik Kl. 5,10 næste Morgen.

Denne Mand var da saa venlig at følge mig ud i Byen og faa Logi, ogsaa hos Norske, der drev et lidet Hotel. Han tilbød sig ogsaa at følge mig lidt om i Byerne. Der var nemlig 2 Byer, Moorhard i Ninnesota og Fargo i Dakota, der sammenbindes ved flere Broer over en Elv (Redriver). Byerne havde fælles Sporveis- og Belysningsnet. Fargo var Forbudsstat og Moorhard havde 15 Restaurationer, men min Mand, der var Dacotaborger, fortalte at Fargo var meget bedre i Finanserne end Moorhard, og det bar den ogsaa Præg af.

I Moorhard hørte jeg for første Gang Frelsesarmeen paa amerikansk Grund. Der holdtes som vi kalder et Friluftsmøde, hvor Talen holdtes paa Norsk og en Dame spillede Sithar og sang paa Svensk; det var ligesom et Glimt af det forsvundne, naar man hørte dette. Denne Dacotamand talte flydende Vestlandsk, men hverken han eller hans Mor havde seet Norge. Han boede 60 Mil fra Fargo, men var her i længere Tid som Jurymand. I hans Hjem talte alle norsk, sagde han, selv hans Børn, der altsaa kom i 3. eller 4. Led, skrev og talte norsk, og til næste Sommer vilde han tage sig en Tur til Norge forat bese sig.

Norge bliver i disse Dage mere populært i Amerika end det nogensinde har været. Naar og hvor man træffer Norsktaltende, saa er det første Spørgsmaal, hvordan gaar det med Gamlelandet (saa kaldes Norge her). Bliver det Krig, saa vil mange, saavel Penge som Folk komme Gamlemor til Hjælp.

Denne Dacotamand (Chr. Sylvester) var en ægte amerikansk Bonde, han havde en Jordvei paa 1 eng. Mil² og 20 Heste og 40 Kvæg.

Efter at have sovet en Nat i Moorhard i det værste Tordenveir jeg nogensinde har hørt, saa drog jeg da videre Kl. 5,10 og ankom hid til Climor Kl. 7,30 Form. Naar jeg stod paa Stationen her og saa, hvorhen jeg havde dalet ned, saa maa jeg tilstaa, at Barometeret ikke var meget høit, men efter at jeg havde hilst på mine gamle Kjendte fra Strømmen og kommet ind og faaet mig en god Kop Kaffe, hvilken var den første siden jeg forlod Hjemmet, saa steg Barometeret betydeligt, og her faar jeg da afslutte min Reiseberetning med Haab om, at Barometeret fremdeles vil stige.

H.L.D