Akershus 6te Juli

Med Emigrantskibet

Brev til "Akershus"

III

(Slutning fra forr. No.)

Saa gik vi da 4 af os i Byen for at faa os lidt Middag, vi havde jo næsten ikke faaet Mad paa et Døgn, saa vi var sultne som Ulve. Den ene af dette Følge var en Skibsreder fra Larvik, og han var da vor Tolk, som nu sad inde paa en Salon og ventede paa Middagen (Tolken var hos Barberen). Saa kom der en ung Mand bort til os, og denne vilde absolut tale med os, men ingen af os kunde klare ham, dog fik vi forklaret ham, at vi var fra Norwegen. Saa kom tolken, og da blev det oplyst, at denne Herre var Jernbanemand og havde en Broder i Chicago, som var gift med en norsk Dame, samt at han ønskede at spise Middag sammen med os. Vi blev gode Venner, og han var meget begeistret for Norge og dets Frihedskamp, som han kjendte noksaa godt til. Tilslut fulgte han os paa Stationen og skaffede et Reisefølge af os paa 12 Personer 1ste Plads, saa fra Bufalo til Chicago havde vi en storartet Reise. Saavel de 2 Negertjenere som Konduktørerne var meget opmærksomme mod os, og Tolken var stadig Gjenstand for deres mange Spørgsmaal. Da vi kom til Niagara, kom Tjeneren ind og bad os følge med ud, for nu skulde vi over Niagara. Uden Underretning havde jo dette gaaet os forbi, samtidig forklarede de os, at nu var vi i Canada, og her skulde vi kjøre 130 Mil, inden vi kom ind i U.S. igjen. Saa kom de med  Prospektkort af Niagara og spurgte, om nogen av os vilde sende Kort hjem fra Canada, saa skulde de skaffe Frimærker og besørge disse i Posten, og Anledningen benyttedes af alle. Saa blev der Spørgsmaal om Selskabet skulde spise til Aften. Dette skulde nemlig telegraferes forud til en Station. Tolken anbefalede os alle at være saa flotte at spise, da det ikke var hver Dag vi kjørte paa 1ste Plads i Amerika. Konduktørerne gjorde ogsaa sit, idet der nemlig var dækket et særskilt Bord til os 12 meget flot udstyret. Her spiste vi flere Retter, drak The med Kager til, samt Jordbær med Fløde til Desert, alt for Kr. 1 75 pr. Person.

Her skede det Uheld, at en dansk Dame blev staaende igjen, da Toget gik, maatte være noksaa fortvilet at blive staaende igjen, Tøi og Kammerater reiste. Konduktøren forklarede, at hun vilde blive sendt efter og skulde tage os igjen i Chicago, men jeg saa hende ikke siden.

Den Strækning, vi for over i Canada, var flad og for det meste skogbevokset, men der var ogsaa mange deilige Farmer og Byer. At det ikke var saa smaa Forhold kunde man tænke sig, naar vi saa Tog lastet med store Okser og Kjør, optil en 60 à 70 Vogne og som noget aldeles nyt for os Skandinavier, var at se et langt Godstog lastet bare med levende Høns. Vognene var lig en Hønsegaard med Net og flere Gulv opover.

Ved Detroit blev Toget kjørt ud paa en Dampfærge, som førte os over fra Canada til Amarika Kl. 4.30 Efm. Her kom ogsaa Konduktøren og bad os følge med op paa Kommandobroen, høit over Toget, hvor vi da kunde betragte en By paa hver Side i straalende elektrisk Lys. Her oppe i de natlige Timer lød da de gamle kjendte norske Toner, saa de hørtes fra Canada til Amerika og Selskabet høstede Bifald. Forresten blev der udover Aftenen sunget mange Sange, som Medreisende klappet til, ja selv efter at Amerikanerne havde lagt sig i sine magelige Lænestole til at sove, saa kunde ikke vi gaa tilro, men maatte efter Opfordring af Konduktørerne synge Fædrelandssangen endnu en Gang, og med en Gang Tonerne lød, saa reiste Amerikanerne sig fort vek og gav sin Tilslutning ved sterkt Bifald. Imidlertid var Klokken blevet 1 og vi maatte ogsaa tænke paa at sove lidt, hvorfor vi indrettede os i hver vore magelige Lænestole, som var til at slaa ned, saa det ble Sovesofa. Sov da deiligt i nogle Timer, men det var ikke længe, førend Folkene vækkede os, vi maatte tidligt op for at faa spist og kvikket os op lidt til vi naaede Chicago, som skulde være ved 7 Tiden. Da vi tørnet ud og holdt Toilette, saa dækkede Damerne op et Frokostbord, som bød paa meget godt saavel fra gamle Norge som amerikansk Mad. Ved Bordet holdt Hr. Sederberg fra Stockholm en varm Afskedstale med et hjerteligt Tak til Nordmændene for det hyggelige Selskab, hvorpaa Undertegnede takkede med Ønske om, at Broderfolkenes Tvist maatte ende ligesaa heldigt som Afslutningen af dette Samvær.

Inden vi forlader Toget skal jeg faa Lov at forestille Reisefølget for de ærede Læsere af "Akershus": Ovidia Kruse, Moss, Jenny Schjøttelvig, Svelvig, Julle Gulbrandsen, Øvre Eker, Aasta Pettersen, Fredrikshald, Emil Engstrøm, Tranås, Sverige, S. Sederberg, Stockholm, John Johnsen, Hamar, Kaja Andersen, Kristiania, Borghild Jacobsen, Lauerup, T. Torgersen, Larvik (Tolk og Tenorsanger) og Inga Lyngaas, Lier.

Saa løb da Toget ind paa Chicago Station, og det blev travelt med at sige hverandre Farvel og Tak for hyggeligt Selskab; thi her skulde vi skilles, nogle skulde hid og nogle did; værst af alt Tolken skulde kun til Chicago, hans Hustru stod nemlig paa Stationen og modtog ham med aabne Arme.

H.L.D.

- 14. august 2004 -