Akershus 4de Juli

Med Emigrantskibet

Brev til "Akershus"

III

1ste Pintsedag

Blev idag vækket Kl. 4 ved Raab om mange Seil og Dampskibe i Farvandet. Kom paa Dæk Kl. 5 i deiligt Solskin og speilblank Sø, det var aldeles blikstille, saa dette er den fineste Dag vi har havt paa Reisen. Men saa storartet, som dette kan være for en Landkrabbe, saa forsvinder dog alt ved Tanken paa Norge i sin blomsterklædte Pintsedragt. Havde idag Gudstjeneste i det Frie (altsaa paa Dæk). I Afslutningsbønnen blev der varmt og inderligt bedt for Fædrelandet og for dets Selvstændighedskamp samt for alle i de tusind Hjem.

Til Middag fik vi idag Æblepai til Desert i Anledning af Dagen. I Æftermiddag havde der været Dans og Leg, men det var ligesom ingen, som var stemt for Leg idag, alles Øine og Tanker var rettede forover for om muligens at faa et Glimt af dette forjættede Land i Sigte, men nei, Kl. er nu 11 og alle Mand til Køis og intet Land at se. –Saa det første Fyrskib Kl. 6 Em.

2den Pintsedag.

Alle Mand blev idag purret Kl. 5 for at være færdig til at spise Kl. 6 for sidste Gang her ombord. Saa hørte vi, at der blev raabt Land, og da kan de tro, at det ikke var længe, før Dækket var fuldt af Folk. Klokken var 5,30. Vi saa da en Skybanke langt i det Fjerne og det var Land, og vi maatte ogsaa forstaa paa Trafiken paa Havet, at det snart maatte være Land og Folk at finde, thi der formelig myldrede af Seil- og Dampskibe. Blandt andre passerede vi en Bergensdamper, og ved Synet af det norske Flag istemtes Fædrelandssangen. Kl. 6, Just som vi var gaaet tilbords, kom Lods ombord, og med det samme som en norsk Amerikaner ned med den Besked, at Norge og Sverige krigede, havde Lodsgutten sagt; da kan De tro, der blev Liv i Folket. Norske og Svenske fløi fra Bordene og paa Dæk for at faa nærmere Forklaring af den (amerikanske) Lods; medens vi ventede paa nærmere Besked fra Lodsen, blev der ivrig diskuteret, enkelte var bange for at blive hjemsendte, andre græd for sine Kjære der hjemme og atter andre arbeidede ivrigt  for at faa saa mange som muligt til at vende om i Newyork og drage hjem igjen og kjæmpe for Land og Folk. Saa kom Lodsens Besked, den lød: Unionen opløst, Kongen afgaaet, det norske Flag heist, og Sagen stod imellem Kongedømme eller Republik. Dette stemte ogsaa nøiagtig med den Besked, jeg kunde faa i Newyork. Saa blev der da endelig spist, jublet og diskuteret. Kl. 7 var vi alle paa Dæk, vi fik da se grøn Bakke, Gjeld med Skog og indimellem deilige Villaer. Det gaar ligesom et Ryk i en at se dette, thi man drømte sig ligesom hjemme for et Øieblikk.

Jeg havde paa Overreisen stiftet Bekjendstab med en norsk Amerikaner, Nilsen fra Larvig, som nu gav mig Forklaring paa forskjelligt ved Indseilingen. Vi saa bl.a. Newyorks Fæstningsværk, der med sine grønne Volde ikke var saa uligt vort Oscarsborg, saa ogsaa endel af Flaaden og Flagskibet, som var med i Slaget ved Santiago. Frihedsstatuen var et storartet Syn. Saa ogsaa Raceforts Petroleumsforretning, der gav et Indtryk af at være kollossal; saa flere Huse paa 20 – 27 Etager og blandt andet Verdens høieste Hus paa 32 Etager, der paa Afstand nærmest lignede en veldig Fabrikpibe. Saa kom vi i Karantenen, hvor vi laa en ½ Time og ventede paa Doktoren. Der var flere Emigrantbaade som slap næsten uden Doktor, thi Visitationen foregik paa den Maade, at alle blev kommanderet forud, og saa blev 3 Doktore stillet paa midtskibs, hvorefter vi marscherede forbi disse i en Række, saa fort som vi kunde gaa, og dette var hele Doktorvisiten, selv den før omtalte syge Mand fra Risør var med og gik forbi Doktoren som god Fisk. Saa stod da Farten ind mod Bryggen igjennem et Virvar af Baade og stadig Fløiten af Damppiber. Kom til Bryggen Kl. 9,30, saa blev der et Kav og Strid for at komme iland og faa sine Sager fortoldet, dette tog sine 3 Timer. Siden blev vi opraabte after etslags Nr., som vi havde faaet ombord, og i afdelingsvis ført ud paa en Dampfærge (en, som man i almindeligt bruger at fragte Kreaturer paa), her blev vi da stablet ind i forskjellige Baaser lig en Saueflok. Kl. 1,40 bar det saa afsted til Ellis Island eller som den populert kaldes af os: Helvedesøen. Reisen herned tog omtrent 1 Time, saa iland og i saueflokkevis drevet frem, først forbi en Doktor, der undersøgte Øinene, saa frem for Skranken, hvor Papirer, Penge med m m. skulde gjennemgaaes, derefter ned og finde sin kuffert og faa denne expederet, hvilket tog adskillige Timer i dette Virvar, thi her var samlet Folk fra alle Verdens 4 Hjørner. Naar dette var i Orden, saa blev vi ført ud i en stor hall, som var afdelt med høit Hønsegjærdenet, her blev vi da stuet ind, eftersom Billetten lød, til vi stod saa tæt som Sild i en Tønde; her gik der to lange Timer. Ja, denne Øen kaldes Djævleøen og det med rette, thi hvad det vil sige at gjennemgaa denne for en Familie med fra 7 – 9 Børn, eller en enkelt Kvinde med 4, (vi havde en saadan fra Skedsmo) kan ingen tænke sig, som ikke selv har gaaet den Vei. Endelig Kl. henved 8 saa bar det ombord paa Færgen igjen, som satte os ret over Fjorden til Jernbanestationen, hvor vi da blev ført ind i Vognene og eftersom disse fyldtes, saa blev de aflaaste. Her sad vi da og ventede paa, at det skulde begynde at gaa. Endelig Kl. 11,30 Em. drog vi da afsted for fuld Fart ud i Mørke og ukjendte Tragter. Saa var det at ordne sig paa bedste Maade med Soveplads for Natten, det var at sidde, men vi havde gode Vogne, lig 2den Plads hjemme (Boggien aaben i et Rum fra Ende til anden). Størsteparten af os var saa trætte efter Dagens Strabadser, at vi sov lige til lys Dag. Paa Hovedstationerne kom der Folk og frembød alt muligt, men om dette og mange andre Vink og Raad skal jeg komme tilbage til, naar jeg er færdig med min Reiserapport. De Strækninger, som vi bereiste i Form. til Bufalo, hvor vi kom Kl. 1, var en storartet Natur, ja et Sted var det fuldstændigt som man skulde reise op gjennem Mjøsen, saa Amerika har da sine Bakker og Fjeld det ogsaa.

Paa denne Strækning bar alting Præg af Velstand, saavel de store Eiendomme som Husene med sine deilige Haver. I Bufalo havde vi et Ophold af et Par Timer, og der var det første Gang der gaves Anledning til at prøve at finde igjen sine gamle Bekjendte fra Skibet. Jeg for min Del søgte baade høit og lavt efter mine to gamle Reisefæller fra Strømmen, men kunde ikke finde dem noget Sted, hvorfor jeg tænkte, at de var sendte med en anden Jernbane, thi der løber Jernbaner i Kryds og tvers over alle Jorder her. (Den tredie Reisefælle havde vi sagt Adjø til i Newyork.)

(Forts.)