Storthinget vedtog Tirsdag Eftermiddag enstemmig følgende Proklamation til
det norske Folk:
Til det norske Folk!
Med Tilslutning af det hele Folk har Storthinget enstemmig vedtaget Lov om
Oprettelse af eget norsk Konsulatvæsen.
Den samlede norske Regjering har enstemmig og indtrængende tilraadet
Kongen at sanktionere denne Lov. I Statsraad paa Stockholms Slot den 27. f. M.
har imidlertid Kongen erklæret ikke at ville sanktionere Loven under
Henvisning til, at det hidtil bestaaende Fællesskab i Konsulatvæsen ikke
uden gjensidig Overenskomst kan brydes, en Opfatning, der staar i afgjort
Strid med, hva der gjentagende fra norsk Side har været hævdet som
Grundprincip: Hvert Riges Eneraadighed i alle Anliggender, som ikke i
Rigsakten er betegnende som unionelle.
Statsraadsafdelingen henstillede først at udsætte den videre Behandling
til Statsraad i Kristiania, for at Kongen kunde behandlie denne
betydningsfulde Sag i Møde af den samlede Regjering. Kongen erklærede
imidlertid ikke at kunne imødekomme denne henstilling.
Statsraadsafdelingen fremlagde derpaa den samlede Regjerings Afskedsbegjæring
og oplyste, at intet af dennes Medlemmer kunde overtage det konstitutionelle
Ansvar for og kontrasignere en Beslutning om Sanktionsnegtelse som aabenbart
skadelig for Riget.
Kongen resolverede imidlertid:
"Da det er mig klart, at nogen ny Regjering ikke nu kan dannes, saa
bifalder jeg ikke Statsraadernes Afskedsansøgninger."
Herved var vort Land bragt ind i en konstitutionell uholdbar Stilling.
Regjeringens Medlemmer kunde ikke tvinges til mod sin Overbevisning at
blive staaende som ansvarlige Raader for en Konge, der ikke vilde følge Deres
Raad; Kongen havde, uden engang at gjøre Forsøg, erklæret sig ude af Stand
til at skaffe Landet en ny Regjering. Og denne uholdbare Stilling er ikke
senere bleven ændret.
Under disse Omstændigheder har Statsraadets samtlige Medlemmer seet sig nødsaget
til idag at fratræde sine Embeder og
derom afgivet Meddelelse til Storthinget. Hermed er den konstitutionelle Konge
traadt ud af Virksomhed, da
Kongen ifølge Grundloven maa have et ansvarlig Raad, og dermed er ogsaa
Foreningen med Sverige, der forudsætter en fælles Konge, opløst.
Som Følge heraf har det været en Pligt for Storthinget som Repræsentant
for det norske Folk straks at bemyndige Medlemmerne af det aftraadte Statsraad
til som den norske Regjering indtil videre at udøve den Kongen tillagte
Myndighed i Overensstemmelse med Norges Riges Grundlov og gjældende Love med
de Ændringer, som nødvendiggjøres derved, at Foreningen med Sverige under
en Konge er opløst som Følge af, at Kongen har ophørt at fungere som norsk
Konge.
Statraadets Medlemmer modtog det dem overbragne Hverv og er saaledes nu
Norges lovlige Regjering. Herom vil Hans Majestæt i en af Storthinget idag
vedtagen Adresse bliver underrettet. Storthinget anholder samtidig Hans Majestæt
om at medvirke til, at en Prins af Kongehuset tillades, med Opgivelse af sin
Arveret til Sveriges Trone, at modtage Val
som Norges Konge.
Naar Udviklingens Gang, der har været mægtigere end den Enkeltes Ønsker
og Vilje, har krævet de Skridt, Storthinget nu har laget, er det vort sikre
Haab, at det vil lykkes det norske Folk at leve i Fred og god Forstaaelse med
alle og ikke mindst med Sveriges Folk, til hvolket vi med saa mange naturlige
Baand er knyttede.
I sikker Forvisning om, at det norske folk vil forene sig med Storthing og
Regjering om Hævdelsen af Rigets fulde Selvstændighed og, under Bevarelse af
den samme Sanhed, Sindighed og værdige Ro, som hidtil har præget dets Optræden,
villlig bære de Ofre, der maatte kræves, forventer Storthinget, at enhver af
Rigets Indvaanere i Et og Alt retter sig efter Regjeringens Anordninger og
Forskrifter, ligesom alle Embedsmænd og alle offentlige Tjenestemænd –
civile, militære og geistlige, - vil have i enhver Henseende at vise
Regjeringen den Lydighed, den har Ret til at kræve i Henhold til den
Myndighed, Storthinget paa det norske Folks Vegne har overdraget den.
