Aarhus
Stiftstidende
28.
November 1905
Kong
Haakons Ed.
Vældig
Begejstring blandt Folket.
I Gaar
Kl. 12 fandt Kong Haakons Edsaflæggelse Sted i Stortinget. Rundt om Bygningen,
paa Trapperne og ude i Gaderne paraderede Militæret, og store Menneskemængder var
samlede og hilste Kongen og Dronningen med stormende Hurra, da de kom kørende
lidt over Kl. 12, eskorteret af Skoleeskadronen.
Kongeparret
modtages af en Deputation. Kongen var i norsk Generalsuniform med St.
Olavsordenens Storkors, samtlige Stortingsmænd var i Galla med Ordener.
Præsident Berner og Professor Hagerup bar Storkors af Danebrog. I Diplomatlogen
sad Prins Heinrich med Følge og de fremmede Admiraler. Diplomaterne havde Plads
i den tilsvarende Loge paa den anden Side af Præsidentpladsen. Paa Galleriet
sad en festklædt Skare Damer og Herrer. Efter at Kongen og Dronningen var
traadt ind i Stortingssalen, tog de Plads under Tronhimlen, idet samtlige
Repræsentanter reiste sig. Den ledsagende Procession var stor.
Stortingspræsident
Berner udtalte derpaa:
”Deres
Majestæter! Stortinget som det norske Folks Repræsentanter hilser Norges Konge
og Dronning Velkommen i dets Midte. I Kraft af Stortingets enstemmige Valg med
fuld Tilslutning af det norske Folk har Deres Majestæt besteget Norges Trone,
men for at Deres Majestæt skal kunne udøve den Myndighed, som Grundloven
tillægger Kongen, har Deres Majestæt nu at aflægge den Ed til Forfatningen, som
Grundloven foreskriver. Jeg tillader mig herved at opfordre Deres Majestæt til
at aflægge Ed.”
Kong
Haakon udtalte derpaa:
”Jeg
lover og sværger at ville forestaa Regeringen i Overensstemmelse med
Konstitutionen og Loven, saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord.”
Derefter
udtalte Stortingspræsidenten:
”Efter at
have aflagt denne Ed til Forfatningen, er Deres Majestæt indtraadt i den fulde
Ret, som Grundloven hjemler Kongen. Deres Majestæt har ved Modtagelsen af
Valget som Norges Konge erklæret at ville antage navnet Haakon den 7de; dette
Navn har en god Klang i Norge, det minder om en Række af vort Lands bedste
Konger; heri ser jeg et Varsel om, at Deres Majestæts Regering skal indvie
lykkelige Dage for vort Land.
”Alt for
Norge” har Deres Majestæt taget til Valgsprog; det peger paa de store Opgaver,
som skal samle os alle. I sikker Forvisning om, at Deres Majestæt mødes med det
norske Folk i tillidsfuldt Samarbejde – en Betingelse for, at Konge som Folk,
hver for sin Del, kan yde fuldt ud, hvad de formaar, til Fremme af Landets
Velfærd og Lykke – i Forvisningen herom beder jeg alle samles i Ønsket:
”Gud
bevare Norges Konge!” Dette Ønske istemte Stortingets Medlemmer.
Kongen
tog derpaa Ordet og udtalte:
”Hr.
Præsident! Mine Herrer Repræsentanter! Før jeg forlader denne Plads efter denne
højtidelige Handling hilser jeg Stortingets Medlemmer, Repræsentanter for Norges
frie Folk. Vi véd alle, hvilken høj og ærefuld Stilling Stortinget indtager i
Norges Forfatning og i alle Normænds Hjerter, i Alvor og i Jubel har det norske
Folk altid sluttet sig fast om Stortinget. Det skal være min største Glæde i
Samarbejde med Stortinget og i Overensstemmelse med Grundloven at sætte al min
Vilje og alle mine Kræfter ind paa at tjene Fædrelandet, dets Fred og Lykke.
Leve Fædrelandet!”
I dette
Ønske istemte Stortingets Medlemmer. Kongen med Følge forlod derefter
Stortinget, hvorefter Mødet hævedes. Ogsaa ved Bortkørslen var Kongeparret
Genstand for Folkemassenes varme Hyldest.