Aarhus Stiftstidende

27. November 1905

 

Med Indeskibet til Kongeindtoget i Kristiania.

Med Musik ombord.

Opholdet paa Kristiania Fjord.

Vor Korrespondent ombord i ”Cimbria” skriver fra Kristianina Fjord i Fredags:

Saa gik vi da allesammen op til  ”Apollo” for at nyde et Par Glas ægte ”Pschorr Braü” og se levende Billeder, og ved 10-Tidensamledes samtlige Deltagere fra Aarhus, suppleres med Nordjyderne atter ved ”Cimbria”. Flotte Folk de Aalborgensere, de stillede med et helt Orkester paa 8 Mand, som skal ledsage os paa hele Turen. Nede ved Skibsbroen samlede sig trods en blødende Regne over 1000 Mennesker for at hilse paa de bortdragende. Orkestret spillede selvfølgelig ”Ja, vi elsker..”, en Aarhusmand udbringer et leve for Aalborg med de gæstfri Borgere, Hurraraabene gjalder, Ankeret lettes, og sagte glider ”Cimbria” atter ud gennem limfjorden.

Det store Spørgsmaal, som beskæftiger alle, er, hvorledes natten bliver. De ænstelige søger straks til Køjs for at sove fra det hele, andre vover sig ind i Rygesalonen for at styrke sig med en ”Nathue”, og først ved Midnatstid bliver der nogenlunde roligt paa Damperen. –Og vidunderligt at berette: Natten var fulstændig rolig, og der var ikke en eneste af Deltagerne, som maatte ofre til Havets Guder.

Fredagen oprandt med glimrende Solskin og Blikkstille. Kl. 9 var ”Cimbria” naaet til Kristiania Fjord og ud for Færder Fyr faar vi Lods ombord.

Alle Mand er paa Dæk, Fjorden ligger aldeles spejlblank, og Solen skinner Saa klart, men næppe saa varmt som paa en Midsommerdag. Orkestret spiller den ene raske Melodi efter den anden, og Humøret staar meget højt. Med Kikkertene afsøges alle de Skær og Kyster, og alle er enige om, at det kunde være rigtig rart at bo her om Sommeren, men om Vinteren maatte det være nederdrægtig kedeligt.

Vi møder en Del udgaaende Dampere og Sejlere, som alle hilser og faar deres Genhilsen med Flag og Musik, og Jægerne ombord er lige ved at gaa til ved Synet af alle de Hundrede Ænder, som vover sig lige hen til Damperen, og kun dukker ned lige under eller ved Siden af Skibet.

Men medens der spises Frokost, lægger en tæt Taage sig over Fjorden, og nu maa ”Cimbria” gaa for ganske langsom Fart, naar den da ikke til en Forandring ligger helt stille.

Det haster dog ikke, for vi maa ikke komme ind, før Kongeskibet og Eskadren kommer, og den skal efter Sigende være adskilllige timer bag ved os. Vi har i Nattens Løb passeret den i nogen Afstand, og nu skal vi vente, til den kommer.

Der er Tale om, at vi skal kaste Anker ud for Horten og vente der, og vi er alle enige om, at vi i saa Fald vil i Land i Horten og sætte Byen saa nogenlunde paa den anden Ende i de Timer, vi skal vente. Om ½ Time skulde vi være der, og hvor godt vi end har det ombord, længes vi dog alle efter at sætte Foden paa norsk Jord og bringe Normændene den første fHilsen fra Jydeskibet.

Nu meldes det, at der er Haab om at faa en Baad til land med Brevene – og muligvis med nogle faa Passagerer. Nu gælder det at slippe med. Af Sted! Af Sted!

Ærbødigst Ben.


Oppdatert 31.10.04

Wigo H. Skråmm, Fetsund - Nils Steinar Våge, Lillestrøm