Aarhus
Stiftstidende
26.
November 1905
”Vær
velkommen!”
De bøjede
sig for Michelsen.
Det
gribende historiske Øjeblik.
Ind
gennem Kristiania Fjord.
Da
”Heimdal” Kl. 8 ½ i Morges skulde afgaa med Regeringens Medlemmer for at
modtage Norges Konge, var Taagen saa tæt, at Lodserne fandt det utilraadeligt
at gaa ud over Fjorden.
Statsminister
Michelsen forlangte imidlertid, at enten skulde ”Heimdal” gaa, eller Regeringen
vilde gaa i land og tage til Moss med et Ekstratog, der holdt rede.
Efter en
Del Parlamenteren satte ”Heimdal” saa Farten ud over Fjorden med en av
Havnevæsenets Baade i Kølvandet. Flere Dampere, som var paa Vej ind med
Tilskuere, passerede og hilste ”Heimdal” med Hurraraab.
Kl. 11 ½
passeredes Oscarsborg og nogen Tid efter kunde man paa ”Heimdal” se det danske
Kongeskib med det norske Kongeflag, der hilstes med Salut.
Kommandør
Darves og Oberst Nissen, som fulgte med ”Heimdal”, gik nu i en Dampbarkasse
over til ”Dannebrog”.
Straks
efter vendte Barkassen tilbage med Kongen, Dronningen og Kronprinsen. Gesandt
Wedel-Jarlsberg og Frue fulgte med.
Det var
et gribende Øjeblik, da Kong Haakon den 7de med den lille Kronprins Olav paa
Armen, sammen med Dronning Maud betraadte ”Heimdal”s Dæk, og det norske
Kongeflag fløj til Tops, hilst af Skibets Besætning, der paraderede, med et 3
Gange gentaget ”Vær velkommen” og under jublende Hurra fra de Tusinder, der
befandt sig ombord i de øvrige Dampere og mindre Baade.