Aarhus
Stiftstidende
27.
November 1905
Eftr
Indtoget.
Begejstringen
i Kristiania.
De sang
”Ja, vi elsker – ” ved Gudstjenesten i ”Vor Frelsers Kirke”.
Af de
sidste Telegrammers Vrimmel uddrager vi følgende Oplysninger om Kristiania paa
sin store kongedag:
Ved
Nitiden foretog Kongeparret en Køretur i den centrale Bydel, eskorteret af
kavalleri og blev overalt paa Vejen hilst med stormende Ovationer af den store
Menneskemængde. Illuminationen af Akershusfæstningen med dens gamle Slot
virkede rent eventyrligt; i bengalsk Belysning tegnede de gamle historiske
Bygninger sig næsten overvældende. De i Havnen liggende Krigsskibe var rigt
illuminerede, og Skibenes Konturer traadte stærkt frem i den mørke Aften. Langs
Bryggerne og Gæstningsmuren var der samlet en uhyre Menneskemængde, som hilste
det stilfulde Arrangement med Hurraraab, Vejret var godt.
Fra en
Række Byer telegraferes, at Indtogsdagen er bleven fejret med enestaaende
Højtidelighed og Begejstring. Fra en Mængde Byer og Bygder er der afsendt
Velkomsttelegrammer til Kongeparret. Blandt de indløbne Telegrammer er der
flere fra fremmede Fyrster.
”Aftenposten”
anslaar Antallet af de Børn, der i Gaar var samlede paa Fæstningspladsen for at
modtage Kongeparret, til mellem 25,000 og 30,000. Under Indtoget stod 1200
Studenter opstillede foran Universitetet. ”Dagbladet” anslaar Tallet paa de
Menneskemasser, der i Gaar færdedes i Kristianias Gader, til 200,000.
Gudstjenesten
i ”Vor Frelsers Kirke” i Gaar, der overværedes af Kongen og Dronningen, var af
gribende Højtidelighed. Stortinget var tilstede in pleno, ligeledes de fleste
Medlemmer af Regeringen og Højesteret. Stiftsprost Gustav Jensen prædikede. Til
Slutning sang Forsamlingen ”Ja, vi elsker –”.
I
Anledning af Dronningens Fødselsdag blev der saluteret fra Fæstningen og
Krigsskibene. De militære Autoriteter har aflagt Besøg paa de fremmede
Krigsskibe. Kongeparret hilstes paa Vejen til og fra Kirken med stærke
Ovationer, og udenfor Slottet havde der samlet sig store Menneskemasser, der
bragte Kongeparret, som gentagne Gange viste sig, sin Hyldest.